Frichs Ardelt traktor

10. januar 2010:

Kim Møller fra Tikøb Støberi lancerer nu en Frichs Ardelt rangertraktor i skala 1:32 / Spor 1.

Der vil i første omgang blive fremstillet en serie på fire færdigbyggede modeller, udstyret med både fjedrende puffer, skruekoblinger, lys og digitaldekoder.

Maskinerne er baseret på chassiset fra Märklin’s nye BR 80, hvilket skulle sikre at maskinen kan køre på alle typer spor, og kurver helt ned til radius 60 centimeter.

Overdelene er støbt i resinplast, og består af to dele – bundplade med motorkasse og førerum sindretning, samt selve førerhuset.
Hertil kommer et væld af løsdele, for i alt består den to kilo tunge model af over 200 dele, hvoraf mange af dem er støbt i hvidmetal, hvilket er med til at give maskinen den høje vægt.

På billederne herunder kan I se modellen i grundmaling, der mangler endnu at blive monteret en del ’smådimser’ på modellen, ligesom undervogn og hjul skal have endnu en omgang sort maling, men det er dog muligt at danne sig et indtryk af hvordan modellen kommer til at se ud.






Der kommer som nævnt en serie på fire maskiner her i første omgang, de bliver alle med de ‘krydsforstærkede’ låger på motorkassen, samt med sikker på bagsiden af førehuset.
Viser der sig interesse for det, vil der på sigt også komme modeller med ‘jalousilåger’ på motorkassen, samt modeller med den glatte bagvæg på førerhuset.

Første serie forventes udleveret til interesserede kunder midt i februar måned i år, og jeg kan i den forbindelse oplyse at to af de fire modeller allerede er afsat, selv om prisen endnu ikke er fastlagt.
På sigt bliver det også muligt at købe både byggesæt og løsdele.

Udover de fire Ardelt traktorer, er Kim Møller også ved at færdiggøre tre DSB Mh lokomotiver til salg, også med leverings termin lidt i februar måned.
De bliver alle tre grønne, samt udstyret med digitaldekoder og lyd.

18. januar 2011:

Kim Møller har ikke ligget på den lade side de sidste dage, der er blevet fremstillet de sidste løsdele til Ardelt traktoren, samt lavet støbeforme til dem, med det resultat at maskinerne nu er ved at være komplette.
Som man kan se på nedenstående billeder, er der ikke sparet på detaljerne, hverken udenpå, neden under eller inde i modellen.



Den færdigsamlede model tegner godt. Det er stort set kun fløjmøtrikerne oppe på motorkassens låg der mangler nu, selv ildslukkeren på gulvet i førerhuset er kommet med.
Dog mangler der stadig at blive fremstillet både vindues- og lygteglas.

Kim Møller har også haft fat i malersprøjten, alle maskiner har fået malet interiøret i lys farve, samt fået overdelene malet grønne.
På billederne herunder kan det se ud som om den grønne maling ikke dækker rigtigt. Men Kim forsikre at den dækker over alt, samt at grunden til at det ser ud som om der mangler maling, er at lakken er så blank at de tilstødende flader spejler sig i hinanden. Dette ændre sig naturligvis når maskinerne får et lag beskyttende lak til sidst.

Sammen med Ardelt traktorene, fik Mh overdelene også et lag grøn maling.


Næste punkt på programmet, bliver en større afdækningsopgave, før der kan begyndes at sprøjte med sort maling på gangflader, pufferplanker samt alle undervognsdetaljerne.

17. februar 2011:

Så op randt dagen hvor den første af Tikøb Støberi’s nye spor1 modeller blev helt færdig.
Midt på eftermiddagen blev de sidste dele monteret, og den første Frichs Ardelt traktor er nu klar til levering, den skal i drift på ‘Den Translangelandgiske Jernbane’, og vil blive leveret på lørdag.

Nyd billederne herunder, så må du give mig ret i at at Kim Møller fra Tikøb Støberi har frembragt en model han kan være stolt af!




Skriv et kommentar