DSB-standard kulgårdskran for større depoter/stationer

DSB Kulkran

Jeg lavede jo i sin tid en kulgård med høj kulbænk og en manuelt betjent galgekran og hvor kullene blev hældt i en stor kurv og derefter løftet op på tenderen/kulkassen på lokomotivet.

Men jeg har altid syntes, at de store kulkraner, i begyndelsen betjent af lokomotivet, ved selv at trække en kæde med tenderkrogen og derved løfte kulkassen i kranen op over tenderen, var mere spændende og dansk. Omkring den anden verdenskrig ændrede man kranernes virkemåde fra et taljetræk og at montere en elektromotor på spillet og derved kunne man nu løfte kulkassen hen over tenderen og tømme den.

Jeg fandt nogle tegninger i en af Lokomotivets udgivelser, men det var jo i størrelse H0 og der manglede nogle ting, hvis modellen skulle op i skala 1:32. Heldigvis har Danmarks Jernbanemuseum på deres nye portal ”Jernbanekilderudlagt i hundredvis af tegninger og billeder af jernbanetegninger og billeder og her fandt jeg lige netop den ønskede tegning.

Den er jo lige at gå til og jeg viser her nogle deltegninger af museets tegning jeg har sat mål på for 1:32.

DSB Kulkran DSB Kulkran

Hvis man ønsker billeder af kranerne, kan man med fordel enten besøge Danmarks Jernbanemuseum og fotografere en ”in live” eller se denne udmærkede hjemmeside fra ”MY1287” hvor han bl.a. har en artikel om netop ”vores kulkran”.

Nå, selve bygningen er ”Old school” det vil sige ned til ens hobbyforhandler, i København Kystbanen, Togcenter eller nok her bedste Stoppel, sidstnævnte grundet det ret store udvalg.

Jeg opfotograferde tegningen fra DJM til den passede 1:32 (se deltegningerne) og tog en del kopier. På disse lagde jeg de udklippede og FORSKELLIGE plastikprofiler så de passede og limede det sammen. Kontravægten er en rundstok fra et byggemarked. Det tager TID og man skal sikre sig at skidtet er tørt inden man går videre. Brug helst en plastiklim hvor åndedrætsværn og handsker er tilrådeligt sådan cirka😊. De ”børnevenlige” holder IKKE, selvfølgelig afhængig af hvilket plastikprofiltype man anvender, jo blødere jo sværere. Meeen, det er jo op til en selv hvad man vil benytte.DSB Kulkran

Foruden plastik profiler er anvendt plastikrør til det ”drejelige” med toppen på selve stativet. Jeg har valgt at fremstille en ”elmotor” til at trække kulvognen op. Det gør at en del ting skal ændres, se billeder af de moderne motordrevne i forhold til tegningen.

DSB Kulkran

Kranen er grundet og derefter malet ”specialvognsgrå” (RAL 7038) med spray, malet rust og andet slidtage og derefter en matlak. Kranen står på en plade med ”sveller”, det hele bejdset.

Nå, ja, der hører jo en kulgård til bagved kulkranen. Den er i virkeligheden en del af ”Kuloplagspladserne” på Københavns 2. banegård, stærkt forkortet. I 1:32 vil den nok være godt 1 1/3 meter lang. Svellebund, lodrette skinneprofiler og derimellem planker. Det hele fyldt med kul (falsk bund) lagt på samme måde som med ballast, vand, hvid lim og en dråbe opvaskemiddel.

DSB Kulkran

Har man ikke tålmodighed har jeg læst lidt på en anden side om historiske jernbaner, at der er påtænkt at fremstille både et dieseltankanlæg og senere en kulkran, men mon ikke at en MZI skal være færdig før??

God fornøjelse
Steffen Dresler

 

Annonce

Jernbanekilder, nu med stor og ny opdatering!

Jernbanekilder

Må glædeligt konstatere, at Danmarks jernbanemuseums historiske søgemaskine “Jernbanekilder” har fået en stor opdatering, således at der nu også kan søges i tidsperioder. Det giver en helt ny indgangsvinkel at søge på og også meget nemmere!!

Herunder har jeg tilladt mig at tage noget af teksten fra opdateringen, således at læserne her på siden kan se hvad det blandt andet indebærer:

NYT i jernbanekilder.dk fra marts 2019

Med vores nye datosøgningsfunktion, som du finder i venstre side af Overbliksbilledet, kan du ved brug af ”Fra dato” og ”Til dato” finde materiale fra den dato eller tidsperiode, du har brug for. Har du brug for billeder fra et bestemt år eller en præcis dato, skal du indtaste årstallet i begge felter.

Med indlægningen af en lang række nye grunddata samt ændringer i Infobilledet har jernbanekilder.dk nu fundet sin endelige form. Her finder du under Beskrivelse den egentlige beskrivelse af den aktuelle post og under Omtrentlig lokation har du adgang til forskellige kortvisninger for posten.

Som et supplement til beskrivelsen af posten kan du i Infobilledet finde grunddata under: Ekspedition, Private sidespor, Sikkerhed, Strækning, Billedteknisk info samt Teknisk fil info. Bemærk, at disse grunddate ikke knytter sig direkte til beskrivelsen men gælder for det pågældende Jernbanested bredt og er en slags minileksikon for jernbanestedet. Læs nærmere om grunddataerne i vejledeningen “Data i Infobilledet”, som du finder i menuen i venstre side under materialetypen Vejledninger.

I løbet af 2019 vil der i Overbliksbilledet blive foretaget en revision af opstillingen i Emner, så det bliver mere overskueligt at finde frem til netop det af emnerne, som interesserer dig.

Husk, at du bedst søger på et specifikt Jernbanested ved at sætte en * (asteriks) foran navnet på det sted, du søger efter. Så kommer der ikke uvedkommende poster med i søgeresultatet. Søger du fx på: *Odense, får du kun materiale fra Odense og ikke de omkringliggende strækninger med tilknytning til Odense, eller andre steder ordet ”Odense” optræder.

Husk også at vælge materialetypen Fotografi, hvis du ikke vil se andet end fotografier. I overbliksskærmbilledets øverste højre hjørne kan du vælge, hvordan materialerne skal sorteres.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler,
(der får en travl dag med at prøve de nye funktioner)

A pro pos Märklin nyheder spor 1 2019

Blandt de Märklin nyheder der er annonceret for 2019 synes det ikke umiddelbart som om, at der er ”noget” for danske spor 1 entusiaster. Men selvfølgelig, hvis man som nok de fleste danske spor 1´ere er til de tyske jernbaner, er sagen jo naturligvis anderledes. Og det skal man så glæde sig over.
Meeen, alligevel gemmer der sig 4 nyheder, som med lidt snilde eller en gang maling, enten kan fordanskes helt, eller accepteres som dansk enten DSB eller privatbane, da de faktisk findes/fandtes i landet.

 

Katalog 56405, fem figurer af jernbaneansatte

Den består af fem jernbane ansatte figurer. I princippet kan de bruges ”fra æsken”, men det vil hjælpe, hvis de får en gang maling i enten den blå drejlsjakke/frakke med sorte bukser, eller sort uniformsjakke og benklæder. Det er da nemt!

 

Katalog 56298, enkeltsporet stålbro

Den kan faktisk bruges ”lige fra æsken” og har været i brug i Danmark flere steder med mindre variationer.  Den nok mest kendte anvendelse er jernbanebroen ved Funder dalen:
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=42243

Samme type bro blev også anvendt på privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen-Jernbane (TKVJ) ved krydsningen af Skjern å ved Sønder Felding. Den står der faktisk endnu, men det er nok ikke tilrådeligt at passerer denne p.g.a. dens forfatning.
Se link: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=23343

 

Katalog 56191, Preussisk vandtårn

Denne type vandtårne blev bygget i Sønderjylland før genforeningen af de tyske jernbaner og stod opstillet i bl.a. Tørsbøl og i Tønder. Muligvis også andre byer i det sønderjyske. Der var forskelligheder i forhold til modellen fra Märklin, men ved ganske få ændringer bliver den så danske som det er muligt. Se tegninger af vandtårnene på Danmarks Jernbanemuseums dokumentationsbase: jernbane.vps.powernet.dk/main/thumbnailview

Under ”Materieltype” i venstre side nederst sættes ”flueben” ved ”Bygningstegninger” og man kan så rulle frem på siderne indtil der kommer tegninger af vandtårnene de nævnte steder. Det træbeklædte cisternehus var grønt eller rødt øverste 3. del og grønt 2/3 del. Se vandtårnsfortegnelsen på museets hjemmeside.

Samme type findes allerede som 1:32 model hos Stangl:
http://www.stangel.pl/de/sklep/spur1/wasserturm-1/

 

Katalog 58724/58725/58727, Syrekrukkevogn med 12 syrekrukker
Denne vogn er er i model af en type med 9,8 meter længde og en akselafstand på 4,5 meter. Den model der i Danmark kommer nærmest er ”Dansk Svovlsyre- og Superphosfat-Fabrik” (DDSF) litra ZS 508 060 cm. Der er 1 cm forskel i længde over buffer (LOB), hvilket faktisk ikke kan ses overhovedet.

Uanset om man vælger med eller uden bremsehus er der kun nogle få ting der skal ændres/tilføjes, se: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?aar=1893&vognid=814

Der skal ommales og påsættes nye litreringer. Men da vognen findes ved Danmarks Jernbanemuseum og der er masser af farvebilleder, kan litreringer uden tvivl fremskaffes via KM-text, Skilteskoven eller Tikøb Støberi.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

 

Annonce

Remise og folkestue

Københavns 2. banegård
Kjøbenhavns Nordbanegaard (Mdt. Kn) og kombineret Folkestue/staldbygning

Nu tror jeg nok, at mit ”husbyggeri” må stoppe i og med manglende plads hjemme og ikke noget anlæg eller display at bruge.

Som skrevet tidligere, har jeg en forkærlighed for Kjøbenhavns Hovedstation eller ”den 2. banegård” fra 1864 og frem. Der var et væld af bygninger, og mange så tidstypiske danske og hvoraf flere dannede grundlag for senere DSB byggeri landet over.

For lige at vise en oversigt over den nordvestlige del af terrænet, ses herunder et billede optaget fra en bastion omkring der, hvor den gamle vandværksgrund ligger i dag over for Paladsteatret og ned mod nuværende Nyrupsgade og Gyldenløvesgade. Yderst til højre den nuværende Grevinde Danner stiftelse og bag denne skimtes Søpavillonen og Søerne (Sct. Jørgens sø). I midten af billedet den store lange i træ klinkbyggede træremise, ”Københavns Nordbanegaard (Mdt. Kn.)”. Faktisk hørte den indledningsvis under ”Klampenborgbanestation” (Station III), men da den nye Banegård vi kender i dag fra 1911 åbnede, blev man alligevel nødt til at bibeholde de to gamle stationer, Station II (Nordbanegaardstation) og Station III ”Klampenborgbanestation”, indtil hele boulevardbanen med alle spor var åbnede i 1921.

Københavns 2. banegård

På det andet oversigtsbillede ses den sydøstlige del af baneterrænet ned mod Vesterbrogade og den gamle Station 1´s hal helt ude til venstre. Ved pilen med nr. 1 ses den store træremise, der er modellens forbillede og ved pilen med nummer 2 ses forbilledets beliggenhed for den anden model. Dette billede er optaget fra et hus på Gyldenløvesgade ved siden af Grevinde Danner stiftelsen.

Københavns 2. banegård

Billede nummer 3 viser lidt tydeligere træremisens porte. Den havde porte i begge ender og man kunne således køre igennem. Til venstre for remisegavlen anes tilbygningen, der var beregnet for lokomotiv- og remisepersonalet.

Københavns 2. banegård

I sin storhedstid frem til depotets lukningen omkring 1917, kunne remisen rumme op til seks litra O eller fire litra C, K, Fs eller Ks. Dog har der efter århundredeskiftet kun været anvendelse for de tildelte litra O, der kørte både Holte- som Klampenborgtogne. I 1912 var der under 1. Maskinkreds i tur A otte stk. litra O og tilhørende otte sæt personale tilknyttet Maskindepotet.

Af størrelsesmæssige årsager, se billedet, valgte jeg dog at bygge mit maskindepot lidt under den halve længde og i udseende den sidste periode inden det blev nedlagt og fjernet. Det vil sige at modellen i spor 1 er lidt over 50 cm. lang mod ca. 110 cm i fuld længde. Bredden er 32 cm og højden over tagryg 24½ cm, de to sidste mål de korrekte i spor 1. På remisens ene side var der en mindre bygning for lokomotivpersonalet. Mærkværdigvis var denne bygning tilsyneladende opført i udmuret bindingsværk og tag fælles med remisen i en stærk hældning.

Københavns 2. banegård

Selve remisen er opbygget af 2 mm. tyk karton/pap i sidernes hovedmål. Herefter er udskåret for de lange vinduer. I siden med tilbygningen er stykket ”tomt”, således der er plads til at trykke bygningen ind mellem de lodretgående stolper.

Nederst på pappet er pålimet (der er udelukkede anvendts hvid snedkerlim, andet IKKE nødvendigt) en 1×1 cm lang liste som ”cementfundament”. Herpå er rejst sidestolper 0,5×0,5 cm. med ca. 8 cm. mellemrum og i en højde af 17 cm. I overkanten af siden er lagt en langsgående 0,5×0,5 cm. liste i hele sidens længde. Der er bortskåret for vinduerne øverst i pappet 8×5 cm. Mellemrummene i begge sider (undtaget der hvor sidebygningen skal være mellem 2 stolper, ca. 17 cm.) er der limet trælister af 1×5 mm udklippet til at passe mellem de lodrette stolper. Disse er ”klinkelagt” startende fra neden. Gavlene er igen udskåret af pap med lister efter samme metode som siderne, se billederne. Portdørene i hver ende, i alt 4 stk. pr. gavl, er udformet med samme type lister som på siderne og fastlimet (kan altså ikke åbnes/lukkes).

Københavns 2. banegård

Vinduerne er udskåret klart plastik med ”jernvindueslister” streget op med grøn vandfast tusch og pålimet indersiden af siderne, dog her med tokomponentlim aht. materialerne

Taget er fremstillet af samme pap som siderne og pålimet sandpapir i passende grovhed. Skorstene og vandlister pålimet, det hele træ. Der er indvendigt i remisen opsat en attrap til afstivning af sider og tag.

Remisen er malet RAL 8012 (blandet hos farvehandleren), der var DSB godsvognsfarve på daværende tidspunkt og også anvendt på træbygninger mv. De grønne felter malet med en matgrøn (Pebeo Hobby lack) fra Panduro hobby. Fundament mat grå cement. Remisen er limet/sømmet en udsavet masonitplade i passende størrelse og danner dermed også bund. I virkeligheden var mellemrummet mellem de to spor i remisen en lang eftersynsgrav. Det hele har så fået en gang vandbaseret klar matlak (minus vinduer der er isat til sidst og så sidst taget).

Se billederne herunder. Den grønne farve er på billedet for alt for grønne (blitz), men ikke på modellen.

Københavns 2. banegård

Da der mig bekendt ikke findes tegninger af remisen overhovedet, er det hele baseret på ”opmåling” på billeder fra en sammenligning med kendte ting, vogne og lokomotiver etc. Udseende på tilbygningen er ”tilstræbt” korrekt ud fra en tegning af Franz Sedivy fra omkring 1880, den kunstneriske frihed.

Billede herunder viser fra højre Post II (på ”stylter”), vognmester bygning, begge to skrevet om før, SAMT den her omtalte Borger- og staldbygning yderst til venstre.

Københavns 2. banegård

Bygningen er faktisk opbygget som remisen og her er det KUN den på billedet viste side, der kan føres bevis for samt tilbygningerne til venstre. ”Bagsiden” er som jeg mener det har været. Der MÅ jo være nogle vinduer og døre!

Københavns 2. banegård

Denne lille artikel er udelukkende som inspiration for selv at bygge noget dansk, da udvalget så at sige er næsten ikke eksisterende i laserskåret, et varehus og en station (der ligger laaaaangt ude på landet). Så hvis man vil det anderledes eller videre med dansk, er dette fremgangsmåden. Husk på, at der på Danmarks Jernbanemuseums side ”Jernbanekilder” findes næsten over hundrede tegninger over danske jernbane bygninger, remiser, vandtårne, signalposter, kvægfolde, stationer og, og, og.

Københavns 2. banegård

Sidst, det kan godt være mit byggeri virker ”groft” visse steder, men jeg hygger mig gevaldigt og laver således ikke andre ulykker så længe.

Alle billeder er udlånt fra Danmarks Jernbanemuseum før ”Jernbanekilder” startede, hvorfor bl.a. manglende arkivnumre.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

SHELL tankvogn

SHELL - Steffen Dresler

Så blev det næsten jul og den sidste vogn fra værkstedet i år, rullede ud til driften. En lidt mere
farvestrålende vogn end hidtil.

SHELL - Steffen Dresler

Forbilledet er SHELL tankvognen litra ZE 502 895, der her ses ved leveringen.

Vognen blev bygget hos ORENSTEIN (Dessau) i 1931 i en serie med nr. 502 895 – 502 904. Den var 8800 mm. lang med en akselafstand på 4000 mm og havde et rumindhold på 19200 liter. Tanken var nittet i tre svøb.
Oprindelig havde vognen kun skrubremse placeret i et bremsehus. Den var hjemmehørende på København Gb, Prøvestenen. Tegningen findes på ”Jernbanekilder.dk” fra Danmarks jernbanemuseum. Vognen fik senere trykluftbremser og fjernet bremsehuset, men bibeholdt skrubremsen på rangerplatformen. Vognen blev udrangeret mellem 1966 og 1970 At fremstille tankvognen som den så ud ved leveringen var absolut en mulighed og et ønske, men problemet var at få fat i en model med bremsehus og det var umuligt på daværende tidspunkt. OK, og så var epoke II, altså før 1941/1945, for gammel. ”Min” er epoke III, altså fra 1945 og frem til midten af 1960´erne. Jeg havde fremskaffet det nødvendige billedmateriale for både skrifttyper og farve samt de markante ”Shell muslinger”. Så jeg måtte ”nøjes” med en vogn uden bremsehus, men det passede jo fint med epoke III, da bremsehuset alligevel blev fjernet efter krigen.
Altså ned på ”Kysten” og bestille en ny Märklin tankvogn katalog 580068. Hjem og adskille vognen totalt.

Men hvordan så vognen så ud efter krigen?
Der findes et billede af vognen fotograferet af Svend Jørgensen ca. 1960 på Godsbanegården, men her er skriftsnittet ganske forkert og moderne, ”min” tidsperiode i tidlige epoke III havde SHELL i versaler og med skygger. Ud på nettet og finde denne skrift. Men hvordan skulle det hele så placeres. Heldigvis havde det daværende Museumstog fremstillet et projektforslag for en restaurering og tilbage føring af tankvognen litra ZE 502 924 og der var en tegning lige til at gå til m.h.t. placering og skrifttyper. Så den dannede grundlag.
Tegningen blev ”behandlet” på PC´en og fik ændret beskriftningen så den passede til tidlig epoke III, desværre uden de to flotte ”Shell skaller” på hver side. Den blev så sendt til ”Skilteskoven”, der lovede at se på den.

SHELL - Steffen Dresler

I mellemtiden skulle Märklin modellen ændres til forbilledet, hvilket betød at noget skulle fjernes og andet tilføjes.
Bl.a. den centrale åbningsventil øverst på tankbeholderryggen efter påfyldningsdomen samt overtryks/løb rør, ligeledes på tankbeholderryggen. Røret fra overtryksventilen øverst og ned under tanken blev fremstillet af kraftig kobbertråd der er bøjelig.

Farven på tanken er i dag ”knald gul”, men jeg er næsten sikker på, at den har været mere ”afdæmpet”.
Igen søge og fandt ud af farven faktisk svarede til RAL 1067 ”Daffodil yellow” (Biltema/Bauhaus). Først slibe så godt jeg kunne uden ridser og få fjernet den tyske malede hvide beskriftning på blå bund. Derefter grundmale med grå og så et par gange RAL 1067. Den er for resten blank, hvilket jo er ideelt til overføringsbilleder.
Tankaftapningen blev flyttet ud til siden som forbilledet og vognen.

SHELL - Steffen Dresler

Derefter blev der monteret Skilteskovens flotte overføringsbilleder. Klippes i rette størrelse, dyppes i vand og ”trækker” så 3 til 4 minutter. Så glider filmen let af det underliggende papir og ned på emnet. Altså lade papiret ligge hvor overføringsbilledet starter/slutter og med en finger folde fast på filmen mens papiret trækkes forsigtigt væk under filmen.
Efter påsætning af det hele inkl. ½ fl. vodka for at holde op med at ryste på hænderne, færdig.
Lad det tørre en dags tid. Derefter har jeg valgt at anvende en matlak (Liguitex vand baseret, farvehandleren) således at overføringsbillederne bliver forseglede og vognen får et slidt udseende. Kan derefter kan vognen ”svines til”, men husk nu MED MÅDE. Enhver kan ”patinere/påføre/svine”, kunsten er at gøre det så det næppe ses som i virkeligheden.

Eventuel god fornøjelse og her til sidst
Rigtig god jul og et godt nytår til alle.

Steffen Dresler