Fisker Anton’s bil

Den altid meget foretagsomme Fisker Anton, hvis tålmodighed efterhånden var blevet sat på en alvorlig prøve på grund af vente tiden på den nye jernbanevogn til fisketransport, valgte til sidst at tage sagen i egen hånd!

Under en ferie i Amerika spottede Fisker Anton en gammel Chevrolet 3100 forhenværende isbil hos ‘Signature‘ hvor den var udgået af programmet, og derfor rimelig i prisen, her så han straks mulighederne for at løse transport problemerne med de friske fisk.
Dels fik han på den måde et køretøj han kunne ‘imponere’ med nede på havnen, hvor de øvrige fiskere stadig klarede sig med deres Puch Maxi med en mælkekasse bagpå, og samtidig var bilen allerede udstyret med køleanlæg fra sin tid som isbil, hvorved han kunne spare penge til ombygningen til fisketransporter.
Straks blev ‘Asoa‘ sat på opgaven med at fragte den her til Europa, og straks efter ankomsten blev den præsenteret nede ved banen.


Nu var det jo ikke Fisker Anton’s plan bare at køre rundt i en gammel amerikansk is bil – næh nej – det skulle være havnens stolthed, den nye fiskebil.
Ja, det med ny skal man nu ikke lægge for meget i, da Chevrolet’en er fra 1953!

Foretagsom, og nærig, som Fisker Anton er, samt på grund af at midlerne var blevet slidt lidt både af indkøbet og transporten til Danmark, besluttede han selv at stå for istandsættelsen af bilen.
Det viste sig dog hurtigt at største parten af bilen var svejset og/eller nittet sammen, så den kun  kunne skilles i hoveddelene, hvis han ikke skulle risikere at noget gik i stykker.
Det blev derfor besluttet ‘kun’ at male bilen med pensel og twist – det var hvad der lå i henholdsvis værktøjskassen og garn reparationssættet.

Penge til maling var der heller ikke mange af, så derfor måtte lageret med kuttermaling stå for skud her, hvorfor bilen blev malet lysegrå som båden han fiskede fra til daglig, så ville han også bedre kunne kende den når han kom ‘lidt for træt’ nede fra ‘Café Perlen’.
For dog lige at give bilen et ekstra pift, snuppede han lidt af den blå maling fra køkkenlågerne, som han gned på skærmene og fælgene.

Herefter var det bare om at få det hele samlet igen, samt køre en tur forbi skiltemaleren ‘Epoke‘, så der kunne komme firmanavn på dørene og varekassen.
Herefter var Fisker Anton klar til at gøre både byen og havnen ‘usikker’!


Med det nye køretøj klar til drift, havde Fisker Anton nu havnens hurtigste fisketransporter, så han kunne få sine fisk først op på fiskeauktionen, ligesom hans nye rullede ‘kølehus’ også var velegnet når der skulle sælges fisk på gårdene i oplandet.

Skriv et kommentar