Nu kommer DSB Mz I fra 4DTrains

DSB Mz I Foto D4Trains

Vi har tidligere annonceret, at nu kom der en Spor1 model af DSB diesellokomotiv litra Mz, men det viste sig den gang at være en aprilsnar.
Men nu er det alvor, for Ole Holm fra 4DTrains har nu præsenteret den første prototype, og resultatet ser mildest talt meget lovende ud.

Selv præsenterer Ole Holm projektet således:

MZ vil forventeligt komme i et oplag på 10-15 styk, i den udgave, som man måtte ønske sig.
Lokomotiverne bliver produceret i Danmark.
Forventet pris ca. 15.000,- dkr.
Overdelen bliver primært i 3D printet plast, med enkelte detaljer i messing. bund i laserskåret rustfrit stål, Bogier og bogie sider i plast.
Træk på alle 6 aksler og transmission med tandremstræk og 26 kuglelejer!!!!!
ESU Loksound 5 og Røggenerator og original MZ lyd.
LED belysning med LED indstøbt i skalatro “glødepærer”.
Lokomotivet kan klare radius 1020 millimeter med klo-koblinger, så alle kan få glæde af en MZ på deres bane.
Udskiftelige åbne og lukkede fronter eller sneplove (alt efter epoke) til klo eller skruekoblinger.

Følg den videre udvikling i projektet på 4DTrains Facebook side samt her på siten.



Spion reportage – nyhed fra Proinor.dk

DSB_Hd_Foto-Hans-Peter-Eichwald_03

Redaktionen har været heldig at kunne få lov at lave en “køkkenbordspaprazzia-fotoserie” af en nyhed fra Proinor.dk

DSB_Hd_Foto-Hans-Peter-Eichwald_02

Billeder viser type IAL.

Der er tale om 3 varianter af DSB HD senere GKlms samt Ial godsvogn, som har kørt på de danske baner fra 1942 til 1966.

Modellen har en høj detalje grad. Døre der kan åbnes, luger med gennembrudt tremmer og mange fine detaljer såsom nitter, lister, gulv og loft.

Dette laser skåret byggesæt i træ ligger op til en super bemaling både udvendigt og indvendigt.

Prototypen som vi har fået lov at præsentere her er af typen Gklms, men selv på det stadie af udviklingen af modellen er vi ikke i tvivl om den høje kvalitet og præcision der kendetegner Arild Tangerud`s produkter.

Til alle jer spor 1 entusiaster, der kører Dansk materiel epoke 3 og 4 – glæd jer til denne model kommer på markedet.

Hans Peter Eichwald
Spor1 East


Lidt data på Hd/Gklms

DSB_Hd_Foto-Hans-Peter-Eichwald_01

Billeder viser type IAL.

Litra HD fra 1942 til 1964/65 derefter GKlms.
Lukket brunmalet standardgodsvogn bygget hos Scandia 1942-1950 efter forbilledet af tyske G30 godsvogn.

Akselafstand 6000 mm, længde over puffer 9260mm og lasteevne 17,5 tons.

Anvendt til bl.a. stykgods og postgods.
I alt blev der bygget 805 Litra HD.

Annonce

LJ M8 og 9 klar til levering

Frichs firkantet

Som modeljernbane mand er man vant til at alle nyheder bliver forsinket, nogle endda i flere år og igen andre kommer aldrig! Derfor er det dejligt at kunne skrive, at Proinor.dk allerede nu kan levere LJ M8 og 9 lokomotiverne – to af de firkantede fra Frichs.
Arild Tangerud fra Proinor.dk har tidligere oplyst at LJ M8 og 9 var leveringsklar til påsken 2019, men nu er de første fire byggesæt kar til at blive sendt.

LJ M8 og 9

Arild Tangerud beskriver selv de nye byggesæt sålede på Proinor.dk hjemmesiden:

32-246    Frichs  LJ (Lollandsbanen)  M 8/9

Laserskåret byggesett i finer inklusive undervogn, motor, gear, Slaters hjulsett etc.

Klargjort for montering av dekoder/høytaler.

Utvendige detaljer som takkjølere, ventiler etc. Ingen innvendige detaljer annet en styrepult og skillevegger. 100% avbalanserte drivhjul, strømopptak fra alle drivhjul.

Under produksjon.

Nødvendig tilbehør: puffere og koblinger.

( DKK 3900,- )


Læs også:
21. januar 2019: Fra “Sputnik” til Mx = det er helt firkantet!

A pro pos Märklin nyheder spor 1 2019

Blandt de Märklin nyheder der er annonceret for 2019 synes det ikke umiddelbart som om, at der er ”noget” for danske spor 1 entusiaster. Men selvfølgelig, hvis man som nok de fleste danske spor 1´ere er til de tyske jernbaner, er sagen jo naturligvis anderledes. Og det skal man så glæde sig over.
Meeen, alligevel gemmer der sig 4 nyheder, som med lidt snilde eller en gang maling, enten kan fordanskes helt, eller accepteres som dansk enten DSB eller privatbane, da de faktisk findes/fandtes i landet.

 

Katalog 56405, fem figurer af jernbaneansatte

Den består af fem jernbane ansatte figurer. I princippet kan de bruges ”fra æsken”, men det vil hjælpe, hvis de får en gang maling i enten den blå drejlsjakke/frakke med sorte bukser, eller sort uniformsjakke og benklæder. Det er da nemt!

 

Katalog 56298, enkeltsporet stålbro

Den kan faktisk bruges ”lige fra æsken” og har været i brug i Danmark flere steder med mindre variationer.  Den nok mest kendte anvendelse er jernbanebroen ved Funder dalen:
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=42243

Samme type bro blev også anvendt på privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen-Jernbane (TKVJ) ved krydsningen af Skjern å ved Sønder Felding. Den står der faktisk endnu, men det er nok ikke tilrådeligt at passerer denne p.g.a. dens forfatning.
Se link: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=23343

 

Katalog 56191, Preussisk vandtårn

Denne type vandtårne blev bygget i Sønderjylland før genforeningen af de tyske jernbaner og stod opstillet i bl.a. Tørsbøl og i Tønder. Muligvis også andre byer i det sønderjyske. Der var forskelligheder i forhold til modellen fra Märklin, men ved ganske få ændringer bliver den så danske som det er muligt. Se tegninger af vandtårnene på Danmarks Jernbanemuseums dokumentationsbase: jernbane.vps.powernet.dk/main/thumbnailview

Under ”Materieltype” i venstre side nederst sættes ”flueben” ved ”Bygningstegninger” og man kan så rulle frem på siderne indtil der kommer tegninger af vandtårnene de nævnte steder. Det træbeklædte cisternehus var grønt eller rødt øverste 3. del og grønt 2/3 del. Se vandtårnsfortegnelsen på museets hjemmeside.

Samme type findes allerede som 1:32 model hos Stangl:
http://www.stangel.pl/de/sklep/spur1/wasserturm-1/

 

Katalog 58724/58725/58727, Syrekrukkevogn med 12 syrekrukker
Denne vogn er er i model af en type med 9,8 meter længde og en akselafstand på 4,5 meter. Den model der i Danmark kommer nærmest er ”Dansk Svovlsyre- og Superphosfat-Fabrik” (DDSF) litra ZS 508 060 cm. Der er 1 cm forskel i længde over buffer (LOB), hvilket faktisk ikke kan ses overhovedet.

Uanset om man vælger med eller uden bremsehus er der kun nogle få ting der skal ændres/tilføjes, se: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?aar=1893&vognid=814

Der skal ommales og påsættes nye litreringer. Men da vognen findes ved Danmarks Jernbanemuseum og der er masser af farvebilleder, kan litreringer uden tvivl fremskaffes via KM-text, Skilteskoven eller Tikøb Støberi.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

 

Annonce

Remise og folkestue

Københavns 2. banegård
Kjøbenhavns Nordbanegaard (Mdt. Kn) og kombineret Folkestue/staldbygning

Nu tror jeg nok, at mit ”husbyggeri” må stoppe i og med manglende plads hjemme og ikke noget anlæg eller display at bruge.

Som skrevet tidligere, har jeg en forkærlighed for Kjøbenhavns Hovedstation eller ”den 2. banegård” fra 1864 og frem. Der var et væld af bygninger, og mange så tidstypiske danske og hvoraf flere dannede grundlag for senere DSB byggeri landet over.

For lige at vise en oversigt over den nordvestlige del af terrænet, ses herunder et billede optaget fra en bastion omkring der, hvor den gamle vandværksgrund ligger i dag over for Paladsteatret og ned mod nuværende Nyrupsgade og Gyldenløvesgade. Yderst til højre den nuværende Grevinde Danner stiftelse og bag denne skimtes Søpavillonen og Søerne (Sct. Jørgens sø). I midten af billedet den store lange i træ klinkbyggede træremise, ”Københavns Nordbanegaard (Mdt. Kn.)”. Faktisk hørte den indledningsvis under ”Klampenborgbanestation” (Station III), men da den nye Banegård vi kender i dag fra 1911 åbnede, blev man alligevel nødt til at bibeholde de to gamle stationer, Station II (Nordbanegaardstation) og Station III ”Klampenborgbanestation”, indtil hele boulevardbanen med alle spor var åbnede i 1921.

Københavns 2. banegård

På det andet oversigtsbillede ses den sydøstlige del af baneterrænet ned mod Vesterbrogade og den gamle Station 1´s hal helt ude til venstre. Ved pilen med nr. 1 ses den store træremise, der er modellens forbillede og ved pilen med nummer 2 ses forbilledets beliggenhed for den anden model. Dette billede er optaget fra et hus på Gyldenløvesgade ved siden af Grevinde Danner stiftelsen.

Københavns 2. banegård

Billede nummer 3 viser lidt tydeligere træremisens porte. Den havde porte i begge ender og man kunne således køre igennem. Til venstre for remisegavlen anes tilbygningen, der var beregnet for lokomotiv- og remisepersonalet.

Københavns 2. banegård

I sin storhedstid frem til depotets lukningen omkring 1917, kunne remisen rumme op til seks litra O eller fire litra C, K, Fs eller Ks. Dog har der efter århundredeskiftet kun været anvendelse for de tildelte litra O, der kørte både Holte- som Klampenborgtogne. I 1912 var der under 1. Maskinkreds i tur A otte stk. litra O og tilhørende otte sæt personale tilknyttet Maskindepotet.

Af størrelsesmæssige årsager, se billedet, valgte jeg dog at bygge mit maskindepot lidt under den halve længde og i udseende den sidste periode inden det blev nedlagt og fjernet. Det vil sige at modellen i spor 1 er lidt over 50 cm. lang mod ca. 110 cm i fuld længde. Bredden er 32 cm og højden over tagryg 24½ cm, de to sidste mål de korrekte i spor 1. På remisens ene side var der en mindre bygning for lokomotivpersonalet. Mærkværdigvis var denne bygning tilsyneladende opført i udmuret bindingsværk og tag fælles med remisen i en stærk hældning.

Københavns 2. banegård

Selve remisen er opbygget af 2 mm. tyk karton/pap i sidernes hovedmål. Herefter er udskåret for de lange vinduer. I siden med tilbygningen er stykket ”tomt”, således der er plads til at trykke bygningen ind mellem de lodretgående stolper.

Nederst på pappet er pålimet (der er udelukkede anvendts hvid snedkerlim, andet IKKE nødvendigt) en 1×1 cm lang liste som ”cementfundament”. Herpå er rejst sidestolper 0,5×0,5 cm. med ca. 8 cm. mellemrum og i en højde af 17 cm. I overkanten af siden er lagt en langsgående 0,5×0,5 cm. liste i hele sidens længde. Der er bortskåret for vinduerne øverst i pappet 8×5 cm. Mellemrummene i begge sider (undtaget der hvor sidebygningen skal være mellem 2 stolper, ca. 17 cm.) er der limet trælister af 1×5 mm udklippet til at passe mellem de lodrette stolper. Disse er ”klinkelagt” startende fra neden. Gavlene er igen udskåret af pap med lister efter samme metode som siderne, se billederne. Portdørene i hver ende, i alt 4 stk. pr. gavl, er udformet med samme type lister som på siderne og fastlimet (kan altså ikke åbnes/lukkes).

Københavns 2. banegård

Vinduerne er udskåret klart plastik med ”jernvindueslister” streget op med grøn vandfast tusch og pålimet indersiden af siderne, dog her med tokomponentlim aht. materialerne

Taget er fremstillet af samme pap som siderne og pålimet sandpapir i passende grovhed. Skorstene og vandlister pålimet, det hele træ. Der er indvendigt i remisen opsat en attrap til afstivning af sider og tag.

Remisen er malet RAL 8012 (blandet hos farvehandleren), der var DSB godsvognsfarve på daværende tidspunkt og også anvendt på træbygninger mv. De grønne felter malet med en matgrøn (Pebeo Hobby lack) fra Panduro hobby. Fundament mat grå cement. Remisen er limet/sømmet en udsavet masonitplade i passende størrelse og danner dermed også bund. I virkeligheden var mellemrummet mellem de to spor i remisen en lang eftersynsgrav. Det hele har så fået en gang vandbaseret klar matlak (minus vinduer der er isat til sidst og så sidst taget).

Se billederne herunder. Den grønne farve er på billedet for alt for grønne (blitz), men ikke på modellen.

Københavns 2. banegård

Da der mig bekendt ikke findes tegninger af remisen overhovedet, er det hele baseret på ”opmåling” på billeder fra en sammenligning med kendte ting, vogne og lokomotiver etc. Udseende på tilbygningen er ”tilstræbt” korrekt ud fra en tegning af Franz Sedivy fra omkring 1880, den kunstneriske frihed.

Billede herunder viser fra højre Post II (på ”stylter”), vognmester bygning, begge to skrevet om før, SAMT den her omtalte Borger- og staldbygning yderst til venstre.

Københavns 2. banegård

Bygningen er faktisk opbygget som remisen og her er det KUN den på billedet viste side, der kan føres bevis for samt tilbygningerne til venstre. ”Bagsiden” er som jeg mener det har været. Der MÅ jo være nogle vinduer og døre!

Københavns 2. banegård

Denne lille artikel er udelukkende som inspiration for selv at bygge noget dansk, da udvalget så at sige er næsten ikke eksisterende i laserskåret, et varehus og en station (der ligger laaaaangt ude på landet). Så hvis man vil det anderledes eller videre med dansk, er dette fremgangsmåden. Husk på, at der på Danmarks Jernbanemuseums side ”Jernbanekilder” findes næsten over hundrede tegninger over danske jernbane bygninger, remiser, vandtårne, signalposter, kvægfolde, stationer og, og, og.

Københavns 2. banegård

Sidst, det kan godt være mit byggeri virker ”groft” visse steder, men jeg hygger mig gevaldigt og laver således ikke andre ulykker så længe.

Alle billeder er udlånt fra Danmarks Jernbanemuseum før ”Jernbanekilder” startede, hvorfor bl.a. manglende arkivnumre.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler