Broløkke trinbræt – modul 6

Broløkke modul 6 med Kirkeby 28 og 30

Sydlige indkørsel

På modulet med den nordlige indkørsel til Broløkke trinbræt, ligger et enkelt sporskifte, der leder sporet ind til læssesporet, der var placeret vest for hovedsporet på Langelandsbanen.
Det er også på dette modul at vejen ‘Kirkeby’ krydser banen.

Broloekke_modul-6_001Luftfoto at modulet under opbygningen i 2014.

Kirkeby nummer 28, en flot murermestervilla, der desværre er blevet om- og tilbygget samt pudset hvid i nyere tid, lå lige op langs banens østlige side.
Bygningen kunne som en smal halvrelief model placeres på modulet, og  være med til at skabe lidt baggrund for togene, når de kører forbi.

Nordlige_indkorsel_09
Modellen er fremstillet i 3 millimeter MDF-plade, hvor vi har fræset murstensmønster samt alt ‘pyntemurværk’ håndværkerne oprindelig har haft udsmykket huset med.

Kirkeby-26_01Kirkeby-26_02Kirkeby-26_04Et par ’skud’ fra byggefasen, samt opstillet på modulet i forbindelse med Spor1 Messen 2014.

LBV_Broloekke_001Luftfoto af modulet i december 2015.

Juni 2016:
Der er nu blevet arbejdet videre på modulet, hvor haven til Kirkeby nummer 28 nu er blevet anlagt med både flisegang, blomster, græs og træer.
Flisegangen er fremstillet af 3 millimeter MDF, der først er malet mørkebrun i fugerne, og derefter malet lysegrå på fliserne og deres kanter. Sluttelig blev det hele patineret lidt og limet på plads i haven.
Græsset er almindeligt Heki “rullegræs”.

Kirkeby-28_001 Kirkeby-28_002 Kirkeby-28_003 Kirkeby-28_009

Efter at Kirkeby 28 var færdig, påbegyndte vi naboen – Kirkeby 30 – der ligger på modsatte side af sporet.
Her startede vi med at fremstille sokkel og råhus i henholdsvis 6 og 3 millimeter MDF plade, for lige at se hvad der kunne blive plads til på grundstykket.
Den gode plads på grunden, gjorde det muligt også at få plads til et brønddæksel, hvorefter den resterende ‘nøgne’ grund blev dækket med nøddesten.

Kirkeby-30_003 Kirkeby-30_007

Ud af noget plastmateriale fremstillede vi vinduerne til bygningen, og dernæst kom turen til taget, der også blev fremstillet af 3 millimeter MDF plade.

Kirkeby-30_012 Kirkeby-30_015

For at modellen bedst muligt kan komme til at ligne forbilledet skulle den pudses, her faldt valget på Stangel.pl’s Acrylmasse katalognummer 070/4.
Acrylmassen findes i forskellige farver, den vi brugt var lysegrå, hvilket betød at huset efterfølgende måtte have en omgang hvid maling.

Kirkeby-30_018 Kirkeby-30_017 Kirkeby-30_019Kirkeby-30_024 Kirkeby-30_026

Status efter juni måneds arbejde ses herunder, og som det ses, mangler der ikke meget før byggeriet kan betegnes som færdigt!

Broløkke modul 6 med Kirkeby 28 og 30 Broløkke modul 6 med Kirkeby 28 og 30Broløkke modul 6 med Kirkeby 28 og 30

Fortsættelse følger.

Broløkke trinbræt – moduloversigt:
Modul 1 – strækningsmodul med tilkobling til Søndenbro (sydligste modul)
Modul 1½ – Røjlevejen trinbræt
Modul 2 – strækningsmodul
Modul 3 – Magleby broen
Modul 4 – sydlige indkørsel
Modul 5 – Broløkke trinbræt
Modul 6 – nordlige indkørsel
Modul 7 – strækningsmodul mod udfletning til Rudkøbing og Spodsbjerg (nordligste modul)

Retur til Broløkke trinbræt præsentationen
Retur til Langelandsbanens Venner’s velkomstside

Skriv et kommentar