Spor1 Øst klar til Geekcon

Geekcon 2019

Den forgangne weekend afholdt Spor1 Øst en kombineret arbejds-, bygge- og hyggedag, på nogle af de moduler som de udskiller med på Geekcon (Nykøbing F. Hallerne, Nørre Boulevard 4A, 4800 Nykøbing F.) den 12. oktober 2019 fra klokken 09:00 til 16:00.

Seks af Spor1 Øst’s medlemmer deltog i arbejdsdagen, hvor indsatsen blev koncentreret omkring de moduler der dækker Bandholm station samt tilhørende maskindepotet med drejeskive og remise, ligesom meget materiel blev testet og prøvekørt.

Spor1 Øst
Øverst fra venstre Martin, Ole og Birger. Nederst fra venstre Stig, John og Hans Peter.

Blandt det rullende materiel som Spor1 Øst folkene viser frem på Geekcom, er der både fabriksmodeller, samt ombyggede og hjemmebyggede modeller, langt de fleste af dem med danske forbilleder, enkelte af dem endda med lokale forbilleder.

Sideløbende med arbejdet på Bandholm station området, arbejdes der stadig videre med et helt nyt modulafsnit der ikke tidligere har været udstillet. Det drejer sig om Harpelunde station og lidt af strækningen der omkring.

Spor1 Øst’s modul opstilling på Geekcon bliver formet som et stort U, og medlemmerne har fået stillet et område på 11 gange 5 meter til deres rådighed, og mon ikke de fylder det helt ud!

I forbindelse med anlægget opstiller Proinor.dk sin salgsbod, hvor der kan ses og købes mange forskellige danske Spor1 modeller, alle modellerne sælges som samlesæt.

Proinor.dk

Blandt de mange danske Spor1 modeller som Arild Tangerud fra Proino.dk medbringer, er der specielt to med lokaltilknytning. Det drejer sig om Frichs diesellokomotivet LJ M9, der nu om stunder befarer veteranbanen mellem Maribo og Bandholm, samt en lang boggi personvogn fra LJ af typen Ca 48 – 50.

Udover Spor1 Øst’s modulanlæg kan man også se følgende på udstillingen: Vintage legetøj, cosplay, gaming, rollespil, film, tegneserier, figurspil, 3D print samt samleobjekter.

Skriv en kommentar

Annonce