Juleudsalg 2

Kiss Carlsberg

Juleoprydningen fortsætter, og vi tynder lidt mere ud i samlingen, da vi har for mange modeller, der aldrig kommer ud og køre.
Alle vogne leveres med skruekoblinger, samt uden emballage, med mindre andet er nævnt.
Ved eventuel forsendelse, er porto og risiko for købers regning.


To BBF ommalede og omlitrerede Märklin lukkede godsvogne, med DSB / Fyns Mælk påskrifter.
Her er den klare lak af forkert type, så de hvide vognkasser nu fremstår lidt gullige i det.
Vognene egner sig nu bedst til at blive patineret.
700,- kr. per styk.

Vogn 7: 86 DSB 084 4 101-9

DSB Fynsk Mælk

Vogn 8: 86 DSB 084 4 102-7

DSB Fynsk Mælk


Vogn 9:
Märklin lukket godsvogn, blå og rød kunstvogn, pris 800,- kr. med original emballage.

DSB Kunstvogn


Vogn 10:  SOLGT
Kiss lukket DSB godsvogn med Carlsberg påskrift, pris 2200,- kr. med original emballage.

Kiss Carlsberg


Vogn 11: SOLGT
Muschalek åben godsvogn, DB O 02 – 661 598, patineret og støvet, pris 700,- kr.

Muschalek DB O02 661 598


FKT pupinspolehus, pris 375,- kr.

FKT Pupinspolehus


Al henvendelse skal ske til Arne Nielsen på e-mailadressen: arne@spor1fyn.dk

Læs også Juleudsalg 1

God jul.

DSB Traktor 1 fra Tikøb Støberi

DSB Traktor 1

Inden for den sidste uges tid, har der været stor fokus på DSB Traktor 1. Dette skyldes til dels at Dingler nu har lanceret denne maskine i skala 1:32, samt ikke mindst at Steffen Dresler har skrevet en stor artikel om DSB Traktor 1’s historie.
For nu at runde DSB Traktor 1 ugen af, viser vi her nogle billeder af Tikøb Støberi’s model, en model Kim Møller bygger på basis af Märklin’s V36 chassis, monteret med en resinstøbt overdel af eget fabrikat.

DSB Traktor 1

Udover selve overdelen fremstiller Kim Møller også selv flere af de karakteristiske danske detaljer på DSB Traktor 1 modellen, blandt andet tagudluftningen og nedløbsrørene fra tagrenderne på siderne af førerrums taget.

DSB Traktor 1

Modellen mangler endnu de sidste detaljer, så som frontlanternerne samt “røgvenderen” forrest på motorkassen. “Røgvenderen”, eller mere retteligt ventilationskassen over udstødningen, er fremstillet og ligger klar til montering, mens der stadig arbejdes på frontlanternerne.

DSB Traktor 1

Modellen kan allerede nu bestilles hos Tikøb Hobby.

DSB Traktor 1DSB Traktor 1

DSB Traktor 1 – ny dansk Spor1 model fra Dingler

DSB Traktor 1
DSB Traktor 1 udgaven var mellem de 29 variationer som Dingler for nyligt offentliggjort de vil levere deres nye V36 diesellokomotiv i .
Alle modellerne fremvises på Spur1 Treff i Sinsheim 2017, og Dingler oplyser at mange af modellerne allerede er udsolgt på forhånd!
Om der kommer en anden serie af V36’erne er endnu uvist, men skulle det ske, ligger muligheden jo åben for også at fremstille TKVJ M2 udgaven, der i 1970 blev solgt til Lollandsbanen hvor den kørte som LJ M 14.
DSB Traktor 1

Foto: Dingler


Vi har modtaget følgende kommentar til modellen fra Steffen Dresler:

Traktoren ændrede sig jo gennem tiden udseendes mæssigt og havde blandt andet ”vandrør” på bagsiden af førerhuset, ført ned fra taget, samt trykluftbeholdere forrest under fodpladen, se billederne her:

http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=9&lokid=3

Da traktoren IKKE kunne føre ”kendingssignal for rangerlokomotiver” (to vandret bagest), blev der på bagsiden af førerhuset i venstre side (kørselsretning med motor forrest) monteret DSB lanterneholder som på lokomotiver på f.eks. røgkammerdøren. Denne kan du se på nederste billede. Teksten er forkert, da traktoren er udrangeret og venter på ophugning. Der er allerede stjålet en tysk lanterne bagest.

Jeg er ikke sikker på at den viste farve er korrekt, det kan jo være svært at gengive, men under alle omstændigheder er farven DSB nr. 2 grøn RAL 6020 Chromeoxyd Grün. Taget var sølv ”Ore” (Ore=forsøg på internationale farve angivelser for jernbanemateriel) sølv og ser helt korrekt ud.

Sluttelig mangler det lille skilt under litreringen. Teksten kan ses på disse overføringsbilleder.

http://www.stoppel.dk/shop/dsb-traktor-nr-7144p.html

Nå, det jeg egentligt ville var, at hjælpe den eller de personer, der har givet informationer til det tyske firma om DSB traktor nr. 1. Det KUNNE jo være at der var mulighed for rettelser inden lokomotivet kommer i handel. Sidst, det er da ærgerligt at betale for noget der er forkert og skal ændres, HVIS man altså mener at det skal være korrekt!

Steffen Dresler