Maskindepotet færdigt

Maskindepotet

Altså, de bygninger minus en remise, der skal være, for at få en damper forsynet og sendt afsted.

Kulgården med den høje kulbænk er allerede omtalt tidligere og nu er følgende ting færdige:
– Bygning for Maskintjenestens personale med forbillede fra opholdsbygningen for de ansatte ved Post II på ”Personbanegården” i Kjøbenhavn 1864 – 1921 (SJS/DSB-S/DSB).
– Lavt vandtårn af jysk model (DSB-JF/DSB), der fandtes på utallige mindre stationer med et maskindepot eller krydsningsstationer.
– Askekasse (gård) med forbillede i askekasse tegnet i ”Vejledning i kendskab til banernes begning og udstyrelse, DSB 1920, side 104.
– 20 cm vandkran med bevægelig udligger og spildtragt, med forbillede på næsten alle større DSB stationer og maskindepoter i damptiden, epoke II og III.

Bygning for maskintjenesten er opbygget som den tidligere viste bygning af lister, pap, murstenspapir og det hele samlet af snedkerlim, der er SUPER til sådanne arbejder. Maling fra Panduro, mat og det samme med ”matlakken”. Taget er slibepapir.

Maskindepotet

Det lave vandtårn er faktisk to runde papdåser købt hos Søstrene Grenes og beklædt med enten lister eller mustenspapir. Det svære ved beskyttelsen for vandbeholderen er at den er 12 kantet på siden og det spidse tag. Det tog lige lidt tid at få regent det ud og fremstillet en skabelon til top og bund, hvor listerne kunne limes. Inspiration kan fås i Jernbanemuseets årsskrift 2008 – 2010, herunder farver. Mit vandtårn har eksisteret på en mindre station eller maskindepot i det Jysk/Fynske fra ca. 1890 og frem. Nedrevet i 1950’erne.

20 cm. vandkranen er for kranens vedkommende købt i et samlesæt hos Epoke Modeller, mens bund og tragt er selvfremstillet. Tragten er en afsavet underdel fra en plastik hældetragt (Kop og kanne).

Maskindepotet

Askekassen er igen næsten direkte fra ”Vejledningen” og er fremstillet af kraftige lister limet og sømmet til bunden og beklædt med murstenspapir. Asken er noget gråligt smuld med lidt kul, begge Heki eller Noch.

Maskindepotet

Det er så dansk som det kan være og passer til ”min” foretrukne epoke III, men kan sagtens også bruges i epoke II og lidt (som forfaldne og ikke i brug) tidlige epoke IV.

Og som skrevet i en tidligere beskrivelse. Det er slet ikke svært og jeg hygger mig gevaldigt.

Steffen Dresler

Juleudsalg 1 – 6 åbne DSB godsvogne

Juleudsalg

6 åbne ommalede og omlitrerede godsvogne fra henholdsvis Märklin og Muschalek sælges.

Juleudsalgs pris nu kun 700,- kr. pr. styk, eller 4000,- kr. for dem alle.
Vognene leveres med Märklin skruekoblinger, samt uden emballage.
Ved eventuel forsendelse, er porto og risiko for købers regning.

Vogn 1: DSB Pf 15159 (Märklin med lave sider)
Vogn 2: DSB Pt 9540 (Märklin med høje sider)
SOLGT Vogn 3: DSB Pu 9930 (Muschalek)
SOLGT Vogn 4: DSB Pu 9935 (Muschalek)
SOLGT Vogn 5: DSB Pu 9939 (Muschalek)
Vogn 6: DSB Td 8848 (Märklin med lave sider)

Henvendelse til arne@dengamleskole.dk

Juleudsalg

Juleudsalg

Juleudsalg

Juleudsalg

Juleudsalg

Juleudsalg

Annonce

Første tog på Røjlevejen trinbræt

Røjlevejen trinbræt

Efter nogle måneders intensivt arbejde på et af Langelandsbanens Venner moduler, kom tiden i dag til at Røjlevejen trinbræt kunne indvies.
Denne længe ventede begivenhed blev markeret, da Langelandsbanens motorvogn M4 kørte til perron for at samle de første passagerer op!

Røjlevejen trinbræt

Her kan du følge hele opbygningen af Røjlevejen trinbræt, der er en del af Broløkke strækningen – hvor trinbrættet ligger på modul 1½.

HEKI oprustes i Danmark af Dekas

Dekas

Dekas har siden Nürnberg messen i år været importør af både Heki og Uhlenbrock.

Heki lageret er nu ved at være godt opbygget, så forhandlerne kan få levering næsten fra dag til dag.

Vi har blandt andet lige købet en del store træer hjem til spor 0 og spor 1.
Træerne vil kunne ses på Hobby Messen i Rødovre her den 4. og 5. november.
Samt på www.dekas.dk i løbet af den kommende uge.

Dekas

Tommy Lass

Annonce

August måneds sidste opdateringer

August måneds to sidste opdateringer, er af vidt forskellig karakter. En drejer sig om et Spor1 landskab, mens den anden drejer sig om en Spor1 model.

En kurve på “Broløkke modulerne” hos Langelandsbanens Venner, viste sig på sidste års Spor1 Messe i Rolfhallen, at være lidt for skarp, det bliver der nu arbejdet på at udbedre.
Arbejdet strækker sig over to moduler, dels modul 1 samt det nye modul 1½.

Først i august måned kunne vi præsentere Per Nielsen’s overdel til en Scandia skinnebus til Spor1, og allerede nu er arbejdet med at få den første model ud at køre godt i gang, den skal indsættes på Dalen Modeljernbane.