2,5 meter bogie fra Proinor

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Arild Tangerud fra firmaet Proinor.no har tidligere udgivet et byggesæt til den danske 2,1 meter bogie, og nu udvider han programmet med en 2,5 meter bogie.

Ligesom med 2,1 meter bogien, leveres 2,5 meter bogien som byggesæt, hvor de enkelte dele er laserskåret i træ.

2,5_meter boggi fra Proinor.no

Byggesættet er beregnet til montering af Slater’s hjul med tilhørende messinglejer, for eksempel deres stjernehjul katalog nummer S9116.

Jeg fik fornøjelsen af at samle et par af prototype bogierne, og det betyder at der måske kan forekomme små ændringer på de bogier der snart udbydes til salg.
Men det kan næppe være væsentlige ændringer, da bogierne (ligesom 2,1 meter bogierne) var nemme at bygge og alle delene passede fint sammen.

Byggevejledning:

Første del af byggesættet der skal samles, er selve fjederpakken midt i bogien. Der skal bruges fire fjeder lag og tre mellemlæg til hver bogie.
Bemærk, at de to yderste fjeder lag skal være dem med graveret bladfjeder!

2,5_meter boggi fra Proinor.no

Personligt syntes jeg, at det er lettest at male fjeder enderne samt ender på mellemlæggene, inden man limer hele fjederpakken sammen.

2,5_meter boggi fra Proinor.no

For at sikre at fjederpakken bliver limet helt lige sammen, benytter jeg et par stykker 1 millimeter pianotråd som styr genne fjederenderne. Slib gerne pianotråden spids i den ene ender, så glider den lettere gennem hullerne, ligesom risikoen for knækkede øjer minimeres.

2,5_meter boggi fra Proinor.no 2,5_meter boggi fra Proinor.no

Mens fjederpakken tørre, tager man sidevangerne, og limer fjederskålene i dem.
Fjederskålene skal flugte plant med bagsiden på sidevangen!

2,5_meter boggi fra Proinor.no

Når limen i de to ovenstående arbejdsgange er helt tør, monteres selve bogie rammen omkring fjederpakken, hvorefter sidevanger limes på.

Bemærk, der skal kun lim på ud for midterstykket på bogie rammen, ved monteringen af sidevangerne.
Vær meget nøjagtig med at line bogie rammen og sidevangerne op, så delene sidder helt parallelt!

2,5_meter boggi fra Proinor.no 2,5_meter boggi fra Proinor.no 2,5_meter boggi fra Proinor.no

Når limen er tør, er det faktisk muligt at prøvekøre bogien for første gang, selv om hjulene nok vil skrabe lidt på, men det løser sig på et senere tidspunkt.

2,5_meter boggi fra Proinor.no 2,5_meter boggi fra Proinor.no

Næste step er at slibe tværvangerne spidse i enderne, der er fra Proinor.no’s side spidset to af siderne, de to øvrige sider spidset til ved at trække enderne på vangen hen over et stykke sandpapir et par gange.
Herefter limes tværvangerne fast på bogien.
Bemærk, her skal der igen kun lim midt på bogie rammen, samt helt ude i sidevangerne!

2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no

Efter at limen er helt hærdet, skæres de indvendige hjørner på selve bogie rammen fri og knækkes ud.

2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no

Nu monteres lejegaflerne og lejegliderne på sidevangerne, i nævnte rækkefølge.

2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no

Herefter skal man beslutte sig for hvilken type aksellejer man ønsker at monterer. Der medfølger både den firkantede og den runde type aksellejer, så man kan vælge den type der passer bedst til den vogn bogierne skal monteres på.
I mit tilfælde faldt valget ud til fordel for de runde SKF lejer!

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Med både lejegaflerne og hjullejerne på plads, er det tid til montering af de udvendige bremsebakker. Disse monteres mellem stregernepå tværvangerne.
Bemærk, at den graverede side skal vende udad.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

På hver side af bogien skal der nu monteres fire afklippede messingsøm hoveder, et på hver side af selve sidevangen, samt to nede på bremsebakkerne (de inderste huller).

2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no

Herefter klippes der fire stykker af den medfølgende metaltråd, i en længde der er cirka 2 millimeter længere end den udvendige bredde på bremsebakkerne.
Metaltråden limes fast i de udvendige huller på bremserne.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Yderligere fire stykker metaltråd klippes i en længde der er cirka 2 millimeter længere end fjederpakken er bred, og limes fast i hullerne i enden af selve bladfjedrene.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Mens der er gang i metaltråden, skal der fremstilles fjedre til bogien, der skal bruges otte fjedre til hver bogie.
Jeg snoede metaltråden stramt omkring stammen på et 4 millimeter bor, for at få den rette diameter på fjederen. Da jeg ikke ønskede at fjedren skulle være helt tæt, snoede jeg to tråde omkring boret på en gang, og ‘skruede’ dem fra hinanden bagefter. Det gav en meget regelmæssig fjeder.
Fjedrene klippes lidt for lange, og de afklippede ender bøjes lidt sammen, hvorefter fjedrene kan presses på plads og sikres med lidt lim.

2,5 meter boggi fra Proinor.no 2,5 meter boggi fra Proinor.no

Lejer og hjul kan nu monteres, samt sikres med bundpladen, der skrues fast med de medfølgende skruer.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Den færdigbyggede bogie er nu klar til prøvekørsel.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Tilbage står nu blot maling i passende farve, jeg har her valgt en satin sort, så bogien fremstår som nyrevideret.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Set i bagklogskaben ulideligt klare lys, havde det været meget lettere at male fjederskålene og selve fjedrene, inden monteringen af fjedrene!

Arne

Kommentar til “2,5 meter bogie fra Proinor

Skriv en kommentar

Annonce