Et skinnecykel skur

Skinnecykel skur

”….. og når I nu alligevel skal køre, så hent lige en kasse bajer med inde fra stationen!”

Ja, tiderne var anderledes og banekolonnens eftersynshold skulle have mulighed for en fyraftensbajer. Læg i øvrigt mærke til den fagforeningsmæssige korrekte ”kontigentbajer” fra bryggeriet STAR (en del af kooperativet). Man stemte jo selvfølgelig liste A og nogle K (”Røde” i Matador) som banearbejder.

Skinnecyklen blev brugt dagligt til det pligtige eftersyn af den tildelte banestrækning som ”kolonnen” havde ansvar for og for transport af det sporværktøj, der var nødvendigt for småjusteringer og efterspændinger eller hvad det nu var. Skurene stod normalt i forbindelse med ”Kolonnehuset”, hvor der var omklædning- og opholdsfaciliteter, redskabsrum og et lille kontor. Kolonnehuset kunne også være så stort, at der var plads til en skinnecykel.

Skinnecykel skur

Foto: Steffen Dresler

Skuret er opbygget jf. de standard skure, der også blev anvendt som læskure på små holdesteder og trinbrætter. Cyklen står på nogle sveller og disse gik normalt helt ud til yderste skinne, så cyklen lige kunne trilles ud, løfter over, drejes og så afsted. Skurene fandtes i utallige former, men her brædder og selvfølgelig malet rød med grønne lister og døre.

Skinnecykel skur

Foto: Steffen Dresler

En kombineret sporskifter- og signalpersonale bygning
Jeg har altid været fascineret af bygningerne på Københavns 2. banegård (1864-1911) og de tilhørende satellit banegårde Nord-, Holte- og Klampenborgbanegårdene. De tre sidstnævnte lukkede så endelig fra 1917 og frem til 1921. Rundt om på ”pladsen” lå utallige småbygninger, kulgårde, værkstedsbygninger, sporskifterhytter, signalposter og opholdsbygninger. Foruden selvfølgelig en godsbanegård og banernes centralværksteder. Alt dette på området mellem Vesterbrogade (passage), søerne (Peblinge- og Sortedamssøen), Vester Fasrimagsgade, Gyldenløvsgade og ”Svineryggen” ved i dag H. C. Andersens Boulevard/Ågade/Søpavillionen.

Opholdsbygning

Foto: Steffen Dresler

Mit forbillede er en lille opholdsbygning, der lå i tilknytning til ”Signalpost II” over mod værkstederne og vognremisen. Udmuret bindingsværk, hvælvet tag med pap. Jeg har dog ”fortolket” både størrelse og bindingsværk, sidstnævnte en kombination i forhold til de andre bygninger på pladsen og ud mod hhv. Frederiksberg- og Nørrebrostationer. Og måden at bygge på, kunne ses overalt på især de sjællandske baner (SJS).
Min bygning rummer et ”das” og omklædning i den ene ende, et lille kontor for tjenestefordeleren med kakkelovn og skrivebord/stol samt et lille lagerrum.

Opholdsbygning

Foto: Steffen Dresler

Materialer
Både skinnecykelskuret og sporskifter- og signalpersonalebygningen er opbygget af trælister monteret på en bund af krydsfiner, pap og beklædt med enten trælister eller ”mursten” (spor 1 Tamiya), hvor sidstnævnte giver en virkelighedstro næsten 3D mat overfalde. Bindingsværket er pålimet ”murstenene” med sortmalede lister. Taget er pap beklædt med slibepapir med regnlister og malet og kantet med grønne lister. Vinduer er lister i karme og tændstikker som vindueslister og grønmalede. På indersiden er limet gennemsigtig kraftigt plastik.

Opholdsbygning

Foto: Steffen Dresler

Afslutning
Nu er pladsen jo nok et alment kendt begreb i Spor 1 (men vi giver os ikke!!), hvorfor det normalt ikke kan blive de allerstørste bygninger. Min ide er en mindre købstads bystation med kulbænk, vandkran, opholdsbygning(er) skinnecykel skur og hvad der ellers naturligt kan finde plads. Og når det nu er så pokkers svært at få fat i danske spor 1 bygninger, må man jo selv lave dem. Og tro mig, det er slet ikke så svært.

Nå, ja, diverse løs dele er fra epoke (CT modeller) eller tilsvarende købt i Tyskland (Spur 1 Werkstedt og Paulo etc.). Trælister er i dette tilfælde fra Kystbanen og musten fra Stoppel.

Absolut en epoke III model (men kan anvendes til og med epoke IV/V) i Spor 1.

God fornøjelse
Steffen Dresler

Læs også:
DSB høj kulbænk