Strøet rundt om i vores lidt større byer – og muligvis også de mindre – findes ting vi ikke altid bemærker, da de jo bare er der og derfor falder ind i det vante stations- og/eller bymiljø. Her tænker jeg på plakatsøjlen, der i hvert tilfælde før i tiden, var et vigtigt meddelelsesmedie for myndighederne – ”Sløseri der skader os alle” med manglende mørkelægning under krigen, reklame for kommende hændelser – ”Fodboldkamp Danmark-Sverige i Parken” – eller simpelthen bare reklame ”Oma margarine” eller ”Richs kaffeerstatning”. Reklamesøjlen var ikke ”bare” en søjle, men oftest et resultat af en udskreven konkurrence fra den kommune, der ønskede dem opstillede. Derfor var det også sin tids ypperste arkitekter (udtrykket design var ikke opfundet, så man tegnede) der kom med deres bud.
Herunder to bud fra henholdsvis København og Frederiksberg på plakatsøjler der stadig eksisterer:
I 1923 blev der udskrevet en konkurrence blandt 6 arkitekter om en plakatsøjle til Gentofte kommune, to indsendte typer plakatsøjler blev antaget.
Den ene var tegnet af Aage Paul-Petersens og var en slags ”Obelisk” med afrundet kobbertag, der blev antaget med et antal på 12 styk.
Det andet forslag der blev antaget – og vinderforslag – var arkitekt Knud Valdemar Engelhardts (1882-1931) forslag som ses herunder.
K.V. Engelhardts karakteristiske reklamesøjle med afrundet ”anti-hund” fod og parasol. Her opstillet ved Hellerup station ved opkørslen til det gamle rangerterræn.
Det er denne plakatsøjle, jeg gerne vil have fremstillet i model i 1:32 til ”Nordbanegårdens Maskindepot” (omtalt tidligere). Selve søjlen blev opstillet med 29 eksemplarer rundt om i Gentofte kommune (Vangede, Ordrup og Gentofte sogne) og der er stadig hele 28 stk. opstillet. Den manglende er ved at blive genfremstillet med mere moderne teknikker og gennemmålt af DTU, så antallet igen bliver de korrekte 29 styk.
Der var mange elementer, der skulle gennemføres ved det nye design, dels selvfølgelig plads til 8 standardplakater rundt om røret, en parasol, der skærmede mod vand, regn og sne/isslag og hindrede at sneen blev liggende og nederst et solidt betonfundament, der kunne bære søjlen. Og ved hjælp af en kran kunne det hele så sættes på plads på en gang på det valgte planerede fundament. Og da Kommunen jo har næsten lige så mange hunde som heste (og nu 4WD af størrelse ikke mindre en BMW/AUDI/VOLVO + min SKODA), valgte Engelhardt at afrunde plakatsøjlens fod, så hunden ikke havde lyst til at efterlade duft- eller andre markeringer ved søjlens fod, ganske smart, ikke sandt!
Indledningsvis kontaktede jeg Gentofte kommunes tekniske forvaltning og fik af kommunens rådgiver og ansvarlige på området, Christian Olesen, tilsendt relevante papirer og tak for det!!
Jeg har før fået anvendt trædrejning, her et antal meldeklokker, drejet af en herlig pensionist oppe i ”Andelslandsbyen Nyvang” ved Holbæk, man alting har sin ende ( Ding dong, ding dong, banernes lyde! – Spor 1 NYT. ).
Jeg fandt så hjælp via I-net og så ovenikøbet kun 1,5 km fra hvor jeg bor. Lavede en aftale og troppede op med de tegninger og billeder jeg havde.
Jeg havde fået kontakt til Peter Spuur Hansen, der har undervist i Træ- og Miljø på Teknologisk institut, restaurering af Morris Mini og Cooper vrag samt har stået for fremstillingen af de ”Runde Københavnerbænke” mv. Altså håndværker om en hals. Han fik yderligere min egen målskitse.
En uge efter hentede jeg to 1:32 K.V. Engelhardt rå plakatsøjler, se herunder
Bemærk, at søjlerne er to-delte med fod/søjle og ”hat”.
Søjlen er mat sort/meget mørkegrå med to røde prikker (Byggeskilt og Byvåben lavet af malede sømhoveder). Hatten er hvid på undersiden, men det er jo svært at se på en model på anlægget. Se herunder. Hatten ”fastholdes” med en lille søm i et tilsvarende lille udboret hul. Hatten sidder således ikke fast, men kan uden hindring løftes af eller på. Plakaterne er fundet på internettet, søg for eksempel danske plakater i 1940’erne etc. Har forsøgt at få tidstypiske reklamer mv. Plakaterne er så downloadet og indsat på (Word-fil) hvidt papir og sat ned i størrelse der passer til 1:32 ca. 27 x 18 mm. Herefter sat i dobbelt (oven på hinanden) med mindst 4 stk. i hver række, printet, udklippet og sat rundt om røret, den yderste kant fastholdt med limstift. Derved kan ”plakatrøret” tages af plakatsøjlen og udskiftes.
Herunder det færdige resultat, kunne måske have slebet foden lidt mere, så årringene ikke ses så tydeligt som på billedet. Men nu har jeg altså fået lidt lokalt på anlægget.
Hvis man er interesseret i flere ting til ens modeljernbane stations- og bymiljø, kan man med stor fordel anskaffe ”Byens nips – om brandhaner, lygtepæle og andet godt” skrevet af Søren Palsbo og Nils Kr. Zeeberg, Sporvejshistorisk Selskab 1974. Ikke alene inspiration med tegninger og billeder, men også en god gang arkitektonisk historie.
Gå ud i din by og find DIN plakatsøjle som passer dig, men du kan også bruge ”min”!
Bedste hilsener
Steffen Dresler
Flot model og skønt du har kunne samle bidrag fra andre gode mennesker. Det er endnu en god side af hobbyen!
Kommentar til Knud V. Engelhardts reklamesøjle
Jeg blev i dag kontaktet af en læser (Hans) vedrørende den malermæssige finish af den afrundede sokkel på reklamesøjlen. Farven fejler ikke noget, MEN, og som jeg også selv skrev i afslutningen, ses træstrukturen med årringene tydeligt igennem malingen. OK, det ser værre ud på et billede med lys end uden. Hans forklarede, at slibning nok ikke var det optimale, da årringene stadig ville kunne ses, men at jeg skulle anvende en hård dækkende maling, f.eks. af ”HAMMERITE” typen.
Det var da et fornuftigt og godt råd, der hermed gives videre til læserne af ”SPOR 1 NYT”!!
Altså kan årringe i træ synsmæssigt fjernes ved brug af en hård maling som nævnt ovenfor!
Tak til Hans.
Steffen Dresler