Modeljernbane er i min optik også alt muligt andet omkring ”jernbanen”, bygninger, personer, vegetation og alt det tilbehør, der er omkring dette på stationer, rangerområder, byer, baggårde, fabrikker, ude i naturen, langs banen o.s.v.
Og til dette hører også – hvis man holder af det lidt nostalgiske og bygger sit anlæg eller bare huse i epoke III og tidlige IV (ca. 1945 til 1969/70) – jernbanereklamen i form af de i hundredvis af kvadratiske farverige blanke emaljeskilte i målene 58 x 58 cm, der er = 18,1 x 18,1 mm i ”vores” 1 til 32 verden.
De sad på jernbanernes varehuse, på stationernes gavle og plankeværker og ude på perronerne på opsatte skilteskærme. De fandt også vej til købmændenes husfacader og væge sammen med de normalt større og rektangulære emaljeskilte. Men budskaberne var de samme.
De havde ofte en lokalt præg, husk på det var før internettet og den husomdelte reklame, der flyder i alle postkasser landet rundt, næsten da. Overalt i landet fandtes emaljevare fabrikker for køkkentøj og også reklameskilte.
Men kan med fordel printe på halvglat eller glat fotopapir. Skiltene kan udklippes enkeltvis, i blokke eller sættes i rammer og opsættes på f.eks. en væg eller plankeværk.
Se yderligere denne hjemmeside vedr. emaljeskilte, hvor der også findes billeder fra størrelse 1:1:
http://www.123hjemmeside.dk/emaljeskilte/2089442?pageNum=2
God fornøjelse
Steffen Dresler