Den sidste DSB Mh fra Tikøb Støberi er solgt

Tikøb Støberi

Vi har modtaget lidt værksteds update fra Kim Møller og hans værksted på Tikøb Støberi.
Han oplyser, at på trods af corona bliver der da bygget lidt, men han mangler stadig dele for at kunne færdiggøre mange af projekterne.

Dagens store nyhed, at det efter 13 år, nu endelig er lykkedes for Kim, at sælge den sidste af de 20 DSB Mh lokomotiver, unægtelig en lang proces og lang tid at have penge bundet i projektet.
Det er åbenbart ikke let, at sælge danske håndbyggede modeller her i Danmark!
Modellen er pt. ved at blive færdigbygget efter kunden ønsker.

Tikøb Støberi

Blandt de andre projekter der i øjeblikket er gang i på Tikøb Støberi, er en serie af DSB Traktor 57, den fra filmen “Olsen Banden på sporet”, de bliver alle bygget i filmvarianten med ‘rygsæk’ på førerhuset.
‘Rygsækken’ bliver støbt i et stykke og skruet bag på førerhuset.
Der er også fremstillet sidespejle og udstødninger til traktorerne.

Sideløbende med de ovenfor nævnte projekter, er der også produceret flere og nye løsdele til DSB Traktor 80 serien.

Sluttelig arbejdes der på en lille serie (fire styk) DSB Ardelt traktorer, så drømmer man om en sådan model, er det nu man skal kontakte Kim Møller, så man kan få lige den model som man ønsker sig.

Skriv en kommentar

Annonce