Stefan og undertegnede er med i en svensk gruppe på Facebook der hedder Märklin modelljärnväg skala 1.
Jeg opfatter denne gruppe som en slags ERFA gruppe – hvor man hjælper hinanden med gode ideer.
For en lille måned siden blev der annonceret på denne gruppes side, at der ville blive afholdt et Spor 1 træf lørdag den 6. februar, og jeg kontaktede dem for at hørte om udenbys også var velkommen, hvilket vi naturligvis var.
Ejeren af banen har bygget en stor garage med 1. sal, så der kunne være 124 m3 spor 1 samt en pæn stor Scalectric bane inde i midten.
Christer har bygget alt selv; han har slagtet maxi BR 140 og bygget dem om til RC loks. Han har bygget Rapid – svensk elektrisk MY – og så den store 3 leddede LKAB maskine, den vejer 19 kg og bliver drevet af 3 motorer.
Christer har bygget meget om – også vogne. Og når han ikke bygger spor 1, så bliver der fløjet med fjernstyrede flyvemaskiner, hvor topmodellen er en Jaz med jetmotor i skala 1:16, som skyder 400 km/t.
Han har også andre fly og sidst er han i gang med en Jeep i messing i 1:16, der skal trække Jaz’en ud til start.
Nedgangen fra det store Spor1 anlæg er en oplevelse i sig selv, ligesom turen ud gennem garagen også imponere, der står Elvis og holder vagt ved en Cadillac Convertible fra 1959!
Tekst og billeder: Hans Hannibal