Februar 2020:
På hjørnegrunden der er beliggende på adressen Jernbanegade 7 og Passagen 1, er der i øjeblikket ved at blive opført en moderne møbel og indretnings forretning.
Ejendommen der huser møbel og indretnings forretningen bliver opført i tre etager. De to nederste etager med store udstillingsvinduer til forretningen, mens administrationen holder til på øverste etage.
Med de mange store vinduer, bliver der god mulighed for at se de udstillede varer, derfor arbejdes der sideløbende på indretningen af de to etager med møbler.
Gulvene på de to etager er fremstillet af cappuccino rørepinde, der er klippet i passende stykker og lagt i kvart forbandt, herefter har de fået politur (lak med let farvning).
Ser man bort fra de to Arne Jacobsen “Ægget” stole der er 3D-printet, er alle de øvrige møbler og indretningsgenstande hjemmelavet. Sofaer, seng og puder er naturligvis polstret og betrukket med rigtigt stof, for at give dem det helt rette look.
Status her sidst i februar 2020, er at selve huset er færdigsamlet, og malet, men savner endnu vinduesrammer, butiksskilt og husnummer.
Et groft undertag er fremstillet, og det samme gælder for de to kviste.
Indretningen i butiksvinduerne skrider godt frem.
Fortsættes når der er nyt at fortælle!