“Jeg skal ikke kede jer med en komplet bygge beskrivelse til chassiset på mit DSB HI damplokomotiv” – udtaler Kim Møller fra Tikøb Støberi – “så her kommer en kort gennemgang af undervogns ombygning.”
“Ved gennemgang af ‘lageret’ af donermaskiner, indkøbt gennem flere år, dukkede der de 3 maskiner op jeg skulle bruge for at komme videre med de 3 DSB RI damplokomotiver som jeg havde dele til. Donormaskiner Märklin DB BR 38 af typen med støbt gangtøj og DC motor ser bedst ud, og skal ikke have ny motor for at kører godt. Vær dog opmærksom på at næsten alle disse maskiner er ‘groet’ sammen i gear på grund af stivnet olie, dette klares dog nemt da de alligevel skal skilles for ombygning og kan renses for gammel olie og smøres på igen. Jeg fræser en 4×4 millimeter rille i rammen og borer huller med 2 millimeter gevind, hvorefter rammen skæres over og forlænges med cirka 18 millimeter, ved hjælp af et par 4 X 4 millimeter messing stykker. Efter prøve samling tilføjes nye ramme sider på det forlængede stykke. Herefter ombygges/forlænges gangtøj, det følger vi op på i den fremtidig artikel” – slutter Kim Møller for denne gang.