Som en naturlig opfølgning på deres byggesæt til Qd vognen, har Proinor nu også en udgave med bremsehus på programmet. Det drejer sig om Qe varianten, der sælges under varenummer 45-213.
Denne vogntype kørte i stort antal ved DSB, men var også rigt repræsenteret ved privatbanerne.
Som altid med Proinor’s byggesæt, er der tale om laserskåret krydsfiner dele med en fin pasform.
Udover selve byggesættet, skal modelbyggeren også skaffe sig passende hjul, puffer og koblinger, før vognen kan sættes i drift.
Byggesættene er forberedt for montering af koblinger af både Lenz typen, samt for montering af skruekoblinger, alt efter modelbyggerens ønske.
Se hele byggebeskrivelsen til Qe vognen som billedserie her.