2,1 meter bogie fra Proinor

En meget stor del af den danske personvognspark var tidligere udstyret med træbogier i forskellige længder, her iblandt DSB litra Cp vognene, der var udstyret med 2,1 meters varianten.

I forbindelse med fremstillingen af netop DSB litra Cp vognen, har Arild Tangerud fra Proinor.no udviklet sin helt egen version af 2,1 meter træbogien, som er den første del af Cp byggesættet der er ‘kommet forbi’ vores arbejdsbord.
(Billedet ovenfor viser en tidlig prototype)

Helt i vanlig stil er alle dele til byggesættet udført i træ, der er laserskåret i forskellige tykkelser finer, alt efter delenes formål og placering.

2-1_boggi_01

Bogie konstruktionen er fra Proinor.no’s side, fremstillet således at Slaters hjulsæt og lejer med katalognummer ‘S9116’ passer i hjulophængene, hvilket sikre let og stabilt løb i sporet.

Slaters_S9116_01

Første skridt i bygningen af 2,1 meter bogien, er at samle fjederpakken, der består af fem dele: 3 fjederelementer og 2 mellemlæg. Her skal man bemærke at de yderste fjederelementer skal have fjeder graveringen vendt ud af!

2-1_boggi_02

Med mellemlæg på bare en millimeters tykkelse, fandt jeg det fornuftigt at male såvel fjedrene samt enderne på mellemlæggene, inde de fem dele limes sammen.

2-1_boggi_03

Herefter er det bare at lime de fem dele sammen, vær her nøjagtig med at få delene linet korrekt op, så ikke der efterfølgende opstår skævheder i fjederpakken!

2-1_boggi_042-1_boggi_05

Den færdige fjederpakke kan nu limes fast i bogiens chassisramme.

2-1_boggi_06

Når limen er hærdet kommer turen til sidevangerne, her skal man være opmærksom på to ting:
Først skal man observere at der KUN skal lim midt på chassisrammen, da de yderste hjørner skal skæres bort på et senere tidspunkt.
For det andet skal man sikre sig at sidevangerne og chassiset flugter hinanden 100%, da man ellers ender op med en skæv bogie med tilsvarende dårlige køreegenskaber.

2-1_boggi_082-1_boggi_07

På nuværende tidspunkt kan det næsten kun gå for langsomt med at limen tørrer, for nu begynder det jo at ligne en rigtig bogie, noget som man kan forholde sig til. Og er man både nysgerrig (og legelysten) er det mere end svært ikke lige at prøve at monterer lejer og hjulsæt, så bogien kan prøvekøres!

2-1_boggi_09 2-1_boggi_10

Efter at have nydt at skubbe lidt frem og tilbage med bogien, var næste punkt at monterer tværbjælkerne i enderne på bogien.
Disse tværbjælker skal slibes spidse inden de monteres, det er dog en ganske let opgave.
Fra Proinor.no’s side er tværbjælkerne allerede skåret i de to af siderne i spidsen, så alt hvad man skal gøre for at få de to sidste sider frem, er et par strøg hen af et stykke sandpapir.

2-1_boggi_11 2-1_boggi_12

Ligesom med sidevangerne, skal man være opmærksom på, at der kun skal lim midt på bogiens chassisramme samt i enderne af sidevangerne, når tværbjælkerne monteres.

2-1_boggi_13 2-1_boggi_14 2-1_boggi_15

Den gang jeg malede fjedrene, malede jeg også lidt af de øvrige smådele til bogien, mest af alt bare for ikke hele tiden at skulle rense penslerne. I den forbindelse blev blandt andet lejegaflerne, samt fjederskålene til spiralfjedrene malet.
Det er nu blevet til til at monterer sidstnævnte – fjederskålene – der skal monteres i de hakker er er skåret i henholdsvis øverste og nederste del af sidevangen.
Monteringen er ganske ligetil, da fjederskålenes flade del blot skal flugte med bagsiden af sidevangerne.

2-1_boggi_16 2-1_boggi_17

Når limen har sat sig lidt, kan man vende bogien på ‘ryggen’ og monterer de øverste lejeskåle.

2-1_boggi_18

Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, havde det nok været lettere at monterer alle lejeskålene inden man monterede sidevangen på chassisrammen!

Da vi limede sidevanger og tværbjælker på chassiset, var vi jo påpasselige ikke af få smurt lim helt ud i hjørnerne, og det udnytter vi her, hvor vi skærer hjørnelisterne fri med to snit i hver, hvorefter man lige kan vrikke den i stykker med kniven og tage dem ud.

2-1_boggi_19 2-1_boggi_20 2-1_boggi_21

Efter nu lige at have været ‘destruktiv’, kan vi se frem til at pynte lidt på bogien, og det gør ved at montere alle akselleje gaflerne. Pas på, at få dem monteret helt lige i forhold til udskæringerne i sidevangen, så selve aksellejet kan komme til at bevæge sig frit!

2-1_boggi_22

Med akselgaflerne på plads, kommer turen til gliderne til aksellejerne, som skæres fri og limes på akselgaflerne, hvor de skal flugte i overkanten.

2-1_boggi_23

Nu er vi nået dertil, hvor der skal træffes et valg, før byggeriet kan forsættes. Fra Proinor.no’s side har man valgt at medlevere to forskellige leje typer, dels de firkantede glidelejer og dels de runde ‘SKF’ lejer. Begge lejetyper er korrekte til bogierne, så her er det bare at vælge den type der passer til den vogn man vil bygge.
Fælles for begge lejetyper, er at de blot skal limes uden på gliderne fra foregående arbejdsgang.

2-1_boggi_252-1_boggi_24

Man kan nu monterer aksler med lejer i bogien, og sikre dem de medfølgende bundplader, dette gøres med to skruer i hver af dem.
Jeg har her valgt at undersænke skruerne lidt, så de ikke stikker så lang ud på undersiden af bogien bagefter, men det er næppe nødvendigt/relevant!

2-1_boggi_26 2-1_boggi_27

Med bogien omme på ret køl igen, kan man montere bremsebakkerne, der skal placeres mellem stregerne udvendig på tværbjælkerne. Bemærk at graveringerne på bremsebakkerne skal vende ud af!

2-1_boggi_28

Hidtil har alt arbejdet været træarbejde, men nu bevæger vi os over i ‘metalbranchen’ de næste par step!
Først limes et par 1 millimeter messingsøm ind i de tilsvarende huller i sidevangerne, lige over fjederpakken.

2-1_boggi_29

Dernæst klippes et stykke af den medleverede metaltråd i en længde der er et par millimeter længere end bredden på fjederpakken. Tråden afrettes og/eller afrundes i enderne og stikkes tværs igennem fjederpakken.

2-1_boggi_30

Her er der efter min mening en let måde lige at ‘tune’ det optiske indtryk på. I stedet for at bruge den medleverede tråd, klippede jeg to 1 millimeter messing søm i en længde så de lige nøjagtig ville mødes, når man stak dem ind fra siderne i fjederpakken.

2-1_boggi_31

Yderligere nogle 1 millimeter messingsøm måtte lade livet, da der skal monteret et sømhoved i hver af de inderste huller i bremsebakkerne.

2-1_boggi_32

For yderligere at pynte på bremserne, klippes der et par passende stykker metaltråd, der i længden er et par millimeter længere ned det udvendige mål på bremseklodserne.
Trådene rettes, for eksempel ved at ‘rulle’ dem med en fil på et plant underlag, hvorefter de monteres i de udvendige huller i bremsebakkerne.

2-1_boggi_33

Byggeriet af 2,1 meter bogien fra Proinor.no, er nu ved at nærme sig sin afslutning, og vi er nået til den del af byggeriet jeg har set mest frem til: Maling!
En ting er, at sidde og kigge på den pæne rå træ bogie, noget helt andet er det når der kommer farve på, det er først her man kan danne sig et indtryk af det færdige resultat.

2-1_boggi_34

Er man lidt forsigtig med penslen, og først stryger det øverste midterste stykke på sidevangen, når penslen er ved at være tør for maling, kan man få graveringen ‘Danmark’ til at fremstå i brunt op mod den sorte maling.
Jeg har i øvrigt valgt at male bogien med Humbrol #85 – satin sort.

2-1_boggi_36 2-1_boggi_35

Efter at malingen er tør, fremstår der endnu et par enkelte opgaver:
Først fremstilling af fjeder attrapper, og derefter at monterer en passende vognkasse oven på bogierne.

Fortsættelse følger!
Arne

Skriv en kommentar

Annonce