Nordmanden Arild Tangerud, der står bag firmaet ‘Profiler i Norge’ (http://proinor.no) barsler nu med sin anden danske Spor1 model, ja – rent faktisk er der tale om flere danske modeller på en gang!
Arild Tangerud lagde ud med Ib vognen fra Langelandsbanen da han lancerede sin første danske Spor1 model, og den følges nu op af endnu en lukket godsvogn, nemlig den navnkundige litra Q.
Godsvogne af Litra Q serierne, har været blandt de mest udbredte godsvogne i Danmark, både ved statsbanerne (DSB) samt ved en stor del af privatbanerne.
Det er allerede nu bestemt at der kommer tre forskellige udgaver at Q vognen, og det udelukkes ikke at der kommer flere i fremtiden, men det vil jo nok afhænge en del af omsætningen på dem der nu er på vej.
Og dem der er på vej nu er litra Qb både med og uden bremsehus, samt litra Qd.
Jeg har modtaget to prototyper til prøvebygning, dels en Qb (lav Q) og dels en Qd (høj Q).
| Akselafstand: | Højde: | Areal: | |
| Litra Qb | 366 cm. | 330 cm. | 15,2 m2 |
| Litra Qd | 366 cm. | 347 cm. | 16,3 m2 |
Byggesættene er som vanligt fra fra ‘Profiler i Norge’ udført i laserskåret og -graveret krydsfiner i forskellige tykkelser, og straks man lægger delene ud på arbejdsbordet ser man tydeligt størrelselsforskellen på de to Q-vogns typer.
Qb er markant smallere og lavere end Qd vognen.
Første kapitel:
Da størst jo altid er bedst, har jeg valgt at lægge ud med at bygge den store litra Q først – Qd modellen.
Byggesættene er fremstillet så de kan samles med både side- og endedørene åbnet, men på denne model har jeg valgt at lave vognen helt tillukket.
Ligesom med Ib vognen fra Langelandsbanen limes alle dele sammen med almindelig trælim (hvid snedkerlim), og de to første dele der samles er de to bundplader.
Mens bundpladerne tørre, kan man passende samle alle ventilationslugerne.
Her er det på plads med en advarsel:
Pas på under udskæring og håndtering af ventilationslugerne, de er fremstillet i meget tyndt finer, og de brækker let fra hinanden indtil forstærkningslisterne er monteret! Derefter er de såmænd robuste nok.
Herefter monteres sidestolper og dørrammer på siderne. Læg her mærke til at de to stolper på hver side af døren er forskellige fra de øvrige stolper!
Et lille trick i forbindelse med monteringen af stolperne, er at benytte et par små messingstifter som styr når stolperne sættes på plads, så er man sikker på at de kommer til at sidde rigtigt!
Med alle stolperne på plads, kan ventilationslugerne prøvemonteres.
Siderne og derefter gavlene limes fast til bundpladen, her sikre monteringstappe samt -huller for at vognen bliver lige og i vinkel.
Tagspærene monteres, og hele indersiden af vognkassen males hvid.
Mens der er gang i den hvide maling, får også bagsiderne af ventilationslugerne en omgang.
Ligeledes males gulvet i vognen, enten som rå brædder eller som grå malet gulv – alt efter smag.
Nogle vil måske mene at det er lige rigeligt at gøre ud af det indre, men skal vognen køre med åbne ventilationslemme, så er det væsentligt at vognen også ser pæn ud indvendig.
Næste punkt på programmet består også i at svinge penslen, denne gang med brun maling, da det er lettere at male dørene og deres indfatning inden næste arbejdsgang, der inkludere montering af ventilationsluger og den yderste dørramme.
Jeg kunne dog ikke begrænse mig, så jeg ‘kom til’ at male hele siden!
Mens første lag maling tørrede, malede jeg ventilationslugerne, samt de indvendige kanter på dørrammerne.
Andet lag maling på siderne kunne knapt nå at tørre, før endnu en prøvemontering af lugerne var en nødvendighed, for at stille min nysgerrighed for at se hvordan modellen tog sig ud!
Allerede nu begynder det jo at ligne en rigtig litra Q vogn, og der har ingen ‘overraskelser’ været undervejs hertil.
Andet kapitel:
Mens den brune maling fik en chance for at tørre, kastede jeg mig over nogle af de andre dele i byggesættet.
Først limede jeg koblingsmanchetten på pufferplanken, og igen her blev hullerne brugt som styr.
Ligeledes fandt jeg arket med vangeforstærkningerne frem, og de fik sammen med pufferplankerne en omgang sort maling.
Pufferhullerne i pufferplanken, og de tilsvarende huller i gavlene, er boret til 2 millimeter, men også samtidig lavet sålede at de med fire små snit kan blive til store huller.
Dette for at kunne tilpasses stort set alle typer puffer på markedet.
Da jeg vil udstyre vognen med Hübner kurvepuffer, skal jeg fjerne ‘skiven’ i i pufferplanken, men ikke i selve gavlen!
Herefter skal gavlene samles/monteres på vognkassen. Men inden gavlene bliver limet på, kan man gøre sig selv en stor tjeneste ved at male det nederste bræt brunt inden monteringen, så risikerer man ikke at male ned på den sorte pufferplanke.
Hvis man har tænkt sig at ventilationslugerne på siderne skal kunne åbne, er det også en god ide at male midterstykket af bagsiden på gavlstykket hvidt, da det vil kunne ses gennem tremmelågerne inde i gavlene.
Herefter er det bare at lime pufferplankerne og ydergavlene fast på vognkassen, og endnu en gang er hullerne og et par messingstifter en stor hjælp.
Efter at gavlene er tørre, kan man fortsætte arbejdet på siden af vognen, hvor der skal monteres dørramme og sidestolper.
Igen for at lette det efterfølgende arbejde, malede jeg før monteringen alle kanterne på dørrammerne, så ikke man risikere at male ventilationslemmene i dørene fast.
Læg nu ventilationslugerne til dørene på plads, og lim rammen fast på vognkassen.
Pas på der ikke kommer lim ind på lugerne, så de bliver sat fast!
Lim samtidig alle sidestolperne fast, og bemærk her at de yderste har et hul mere end de indvendige.
Med dørrammerne og alle sidestolperne pålimet, kan man sænke de resterende ventilationsluger på plads, samt låse dem alle fast med overliggeren af balsa træ.
Mens siderne tørre, kan man arbejde lidt videre på gavlene, hvor der også skal monteres både hjørnestolper og dørrammer.
For at opnå et godt resultat, malede jeg kanterne og de nedre forstærkninger på dørrammerne inden monteringen, igen for ikke at få brun maling ned på puffeplankerne.
Det er nu blevet tid til at nitte hele vognkassen. Til dette formål benyttes de medsendte messingstifter, der dog først lige skal kortes lidt af.
Klipper man stifterne i en vinkel på cirka 45 grader, er de lettere at presse ind i hullerne.
Bemærk, at det kan være nødvendigt at bore nogle af hullerne med et 1 millimeter bor, der hvor der er flere lag finer, samt hvis der er kommet lim i hullerne!
Jeg montere stifterne med en smule super-/sekundlim, men de går dog så stramt i hullerne at det måske ikke er nødvendigt!
Efter at have monteret de første par stolper med ‘nitter’, malede jeg lige en stolpe for at se det færdige resultat, og det ser ganske nydeligt ud.
Nu er det bare med at få monteret de resterende af de 244 ‘nitter’ der skal sidde i vognkassen, så vi kan komme i gang med næste kapitel i byggeriet!
Tredje kapitel:
Med alle nitterne på plads er næste opgave en af de lidt lettere, nemlig at male underkanten af siderne brune, samt male det første stykke af bunden sort.
Det er nemmest at gøre dette på nuværende tidspunkt, hvis man vil have en pæn klar skillelinje.
Dernæst monteres selve sidevangerne, derefter de vangeforstærkninger der understøtter sidestolperne, og der sluttes af med underkanterne på sidevangerne.
Mens der er gang i arbejdet nede under q-vognen, monteres også ophænget til bremsearmen.
Mens alle undervognsdetaljerne tørre, kan man montere hængsler på dørene, både på side- og gavldøre. Bagpladerne til hængslerne er udskåret i tynd plastcard, og skal derfor limes fast med enten sekundkælber eller superlim.
I slidserne i disse hængsel bagplader lægges et stykke messingstift, for eksempel lavet ud at overskuddet fra nitterne på vognsiderne.
Herefter er det bare at gentage denne handling på alle fire dørpartier.
Med disse detaljer på plads, er det atter tid til at male lidt, så vognen kommer til at fremtræde ensfarvet, og man rigtig kan nyde det samlede billede af indsatsen!
Når malingen er tør, limes taget på vognkassen, som nu begynder at se helt færdig ud.
Mens taget og vognkassen står og tørre, samles hjulophængene. På selve ophænges limes først fjederpakken og derefter hjullejet, Derefter pålimes den lille holder midt på fjederpakken, og der sluttes af at montere bolte i fjederophængene – disse bolte fremstilles på samme måde som nitterne i vognkassen.
Der sluttes af med monteringen af aksellejet, der er fremstillet i kunststof, som derfor skal limes på med enten sekundlim eller superlim, og hele herligheden males sort.
Når hjulophængene er tørre, kan man prøvemontere dem i slidserne i vognbunden, samt lægge et par aksler ind i dem, dermed kan vognen nu for første gang stå på egne hjul.
Arne