Rundt omkring på DSB ranger- og stationsarealer fandtes før anvendelsen af rangerradioer og anden elektronisk formidling, opstillet et større antal telefonskabe. Her kunne togføreren, lokomotivføreren, rangerlederen og rangister hurtigt komme i forbindelse med Kommandoposten og modsat. Når kommandoposten ønskede at komme i kontakt til personalet på pladsen, ringede man den telefon op, der var nærmest ved det tjenstgørende rangerpersonale. Derfor var der opsat en lydmæssig kraftig dobbeltklokke på siden af hvert telefonskab. Og når den ringede, gik man hen og tog telefonen. Den blev brugt til at advisere personalet på pladsen om ændringer eller simpel advarsel, hvis man kunne se personer komme for tæt på for eksempel de gennemgående spor under deres arbejde. På strækningerne opstilledes telefonskabene ofte i forbindelse med de store trærelæskabe ved hovedsignaler, ofte med en træplatform for nedstigning fra førerpladsen på lokomotivet. Et andet opstillingssted var ved stationernes indkørselssignaler. Endelig stod der opstillet telefonskabe for enden af de lange perroner, f.eks. i Fredericia med flere. Årsagen hertil var den, at de store indenlandske- og internationale eksprestog kunne have en sådan vognlængde, at togmaskinen ikke kunne komme til perron, men måtte holde udenfor.
Telefonskabene i træ som vist i denne artikel, havde sin storhedsperiode fra ca. midten af 1930’erne og frem til at Rangerradioerne blev indført i midten af 1960’erne. Men allerede i begyndelsen af 1960’erne var træskabene blevet afløst af et lodretstående vandtæt telefonhus i aluminium med tilsvarende formet vandtæt låge, opstillet på en metalmast og med ringeklokkerne øverst.
Alle telefonerne havde sit eget ”lokalnummer”, sorte tal normalt påmalet et hvidt skilt påsat telefonskabet.
Som det fremgår af billeder, fandtes telefonskabene i to udgaver, nemlig med et lille apparatskab under selve telefonskabet og det nok mest normale, kun telefonskabet.
Skabene havde en klinke foran lige over håndtaget på skabslågen, der kunne aktiveres så skabet kunne åbnes mod højre og telefonen kunne herefter udtages og betjenes. Nogle skabe havde en fjeder monteret i højre side udvendigt, således at lågen forblev åben under brug.
Skabene var opstillet på forskellige måder, det store med apparatskabet oftest fastspændt enten to nedrammede skinnestumper eller tilsvarende rundholter og enkeltskabet en firkantet- eller rund træstolpe, alternativt en metalstolpe/rør. Telefonkablerne var ført lodret ned fra samlemufferne i selve telefonkassen i et kraftigt sikret kabel. Dette var normalt indstukket et jernrør eller i en lodret hul trækasse, ned til samlebrønden i jorden.
Modellen
Modellen er fremstillet af riflet plastik card og målene taget fra skemaet herunder. Der er anvendt almindelig plastiklim. Taget er 1,5 mm plastplade hvorpå der ovenpå med hvid lim er sat sandpapir (træpap). Dørbeslag af tynde plaststrips og hængsler af lille rund pålimet plast strip. For opsætning af skabet er anvendt to sort malede runde træpinde. Der er boret to huller i træpindene øverst og isat små søm, der tilsvarende er boret for på skabets bagside. Dette sikre pindenes fastholdelse på selve skabet lodret som sideværts. Her er anvendt 2. komponent lim. Skabshåndtag og ”klinge” er bukket tråd, sort malet.
Hvis ens skab skal stå ”frit” på pladsen, kan man med fordel bore et hul i de to stolper underst. Heri stikkes metaltråd, en par cm. På pladen hvor telefonskabet skal stå, bores to tilsvarende små huller. Hvis anlægget/modulet skal flyttes, kan telefonskabet løftes ud af hullerne og er således ikke i vejen.
Sidst, pas på med maling/spray, jeg fik malet en gang for meget, hvorfor rillerne i ”træet” synes fyldt ud og håndtaget for kraftigt. Så pas på!!
Målskema for ældre DSB træskab for telefon på stræknings-, ranger- og stationsarealer mv.
| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | |
| 1:1 i cm. | 44,8 | 57,6 | 169,6 | 201,6 | 208,0 | 57,6 | 160,0 | 92,8 | 67,2 | 25,0 |
| 1:32 i mm. | 14 | 18 | 53 | 63 | 65 | 18 | 50 | 29 | 21 | 8 |
| 1:45 i mm. | 10 | 13 | 37 | 49 | 46 | 13 | 35 | 21 | 14 | 6 |
Angivelser i størrelse H0 er udeladt, da færdigmodeller fås blandt andet hos Epokemodeller, Banetjenesten m. fl.
Steffen Dresler