At Scandia C-personvognen fra Proinor.no har været længe ventet er ingen hemmelighed, og tilsyneladende har lysten til at bygge vognene hobet sig op, for allerede nu står den første vogn færdig.
Det er Jørgen Christensen fra Strandholm Banen, der var den første til at sende os billeder af den færdig byggede C-vogn, og han præsenterer den offentligt i forbindelse med Spor1 Messen i Rolfhallen den 19. og 20. november, hvor den skal køre rundt på Spor1 Trekanten’s anlæg.
Ikke alene har Jørgen bygget vognen på ganske kort tid, han har også fremstillet strømoptager og monteret vognen med indvendig belysning.
Strømoptagerne er fremstillet ud af et stykke ‘fumleprint’, hvorpå der er loddet nogle stykke fosforbronce stykker, der fungere som glidere på indersiden af hjulene – simpelt, men effektivt!