2021 Nürnberg Spielwarenmesse udskudt

Spielwarenmesse Nürnberg

For mange modeljernbane entusiaster, og andre med interesse for både legetøj og hobby generelt, er et af årets første store højdepunkter Nürnberg Spielwarenmesse, der traditionelt afholdes i slutningen af januar måned.

I 2021 har arrangørerne af Nürnberg Spielwarenmesse besluttet at udsætte messen, den nye dato bliver tidligst i løbet sommeren. Den endelige dato er ikke fastlagt endnu, det afhænger helt af corona situationen på det tidspunkt.

Nürnberg Spielwarenmesse plejer jo at være der, hvor alle modeljernbane og tilbehørs fabrikanterne præsenterer årets nyheder. Messen har dog de sidste år tabt lidt terræn, så mon ikke vi kan se frem til et 2021 med endnu flere online præsentationer end tidligere!

Skriv en kommentar

Annonce