Hvide hus

Ideen til det hvide hus i passagen opstod da vi fik en facadeoverdel til overs, som i første omgang var tiltænkt ‘Blomster, frugt og grønt’ forretningen, men på den placering virkede vinduerne for store/høje.

Hvidehus_2016-01_01

Det blev derfor besluttet at fremstille en ny underdel (butiksfacade), og placere den nye bygning ved siden af banken, i vores kommende passage lige over for stationen.

Mens overdelen er fremstillet i hvidmalet 3 millimeter MDF plade med brunmalede kunststof vinduesrammer, valgte vi at fremstille underetagen helt i kunststof med ‘indbyggede’ døre og vinduesrammer.

Hvidehus_2016-01_02

Planen var sådan set god nok, delene blev fine, men da vi skulle begynde på malearbejdet kunne vi konstaterer, at det er mere end svært at få fine kanter på den måde = så lærte vi det!

Hvidehus_2016-02_01

Indgangspartiet til forretningerne samt opgangen til 1. og 2. sal blev samlet separat, og herefter limet på butiksfacaden.

Hvidehus_2016-02_02Hvidehus_2016-02_03

I forbindelse med samlingen af indgangspartiet, sørgede vi for også at installere ovenlys.

Hvidehus_2016-02_04

Vi har endnu ikke besluttet hvad der skal være i forretningerne, men påtænker at det på grund af de store vinduer oppe i ejendommen, kunne være residens for det lokale sagfører og advokat firma på 1. sal.

Over- og underdelen til facaden er nu limet sammen, samt prøve opstillet ved siden af banken, på den side der vender ind på den kommende arkade.

Hvidehus_2016-02_05Hvidehus_2016-02_06

Fortsættelse følger!

 

Skriv en kommentar

Annonce