Den Translangelandiske Jernbane – november 2020

Smalspor

I denne måneds kig på Den Translangelandiske Jernbane vil vi koncentrere os om smalspors strækningen = 16,5 millimeter sporvidde = Spor1 F.

Vi starter i den mest præsentable ende af smalspors strækningen, ende stationen ved Broløkke trinbræt, hvor der med tiden skal anlægges en brændehandel.
Udover brændehandlen er der også personperron på området.

Fra Broløkke krydser smalspors strækningen landevejs alléen mod Pløresødal, for at køre bagom banens depotområde.
Inden man kommer over til depotområdet, skal man først forbi godsrampen, hvor der (når den er færdig) bliver omlæsnings mulighed til Den Translangelandiske Jernbane samt lastbiler og varevogne.

På godsområdet er der omløbsspor , samt nedkørsel til depotområdet, der ligeledes er under konstruktion på nuværende tidspunkt.
Når man ser på personalets arrangement i arbejdet, kan man godt forstå at det går langsomt frem med projektet.

I den modsatte ende af godsområdet er der et udtræksspor på en rampe, og hvor eller hvordan dette skal ende, er endnu op i det uvisse!

Skriv en kommentar

Annonce