A pro pos vandkraner – 1

Vandkran

Uden vand ingen damptog, så enkelt er det. Så et epoke III anlæg skal altså have vandkraner! Dampen ophørte i Danmark i 1970, men helt op til begyndelsen af 1980’erne kunne man stadig finde vandkraner rundt omkring på sporarealerne, men selvfølgelig ikke virksomme mere.
I Tyskland ophørte dampen i vest og øst henholdsvis i oktober 1977 og oktober 1988, men også her kunne man finde vandkraner langt oppe i tiden især i det tidligere øst. Jeg så et par stykker så sent som i 2017 på en station. Så selvom man køre i den sene epoke III eller begyndelsen af epoke IV er der plads til vandkraner, sidstnævnte periode til pynt!

Der kan købes spor 1 vandkraner i Tyskland, men priserne er omkring 400 til 600 kr., nogle op til en tusse, men så er det også lige før der kommer vand ud af tuden!!

I Danmark var Epokemodeller de sidste, der havde en 20 cm vandkran, men det er jo mange år siden. Og siden da har det været næste umuligt at få fat i en vandkran. Jeg forsøgte med en vandkran i 1:35 fra det Ukrainske firma ”MiniArt” (forhandles bl.a. hos Stoppel på Frederiksberg). Men typen er nok ikke så typisk i udseende som jeg ønskede, og så var den ”klein” at se på. Som jeg forstår, kan den (og andet modeltilbehør fra firmaet) stadig bestilles hjem i forretningen.
Se mere i MiniArt’s katalog.

Herunder lidt smagsprøver, men se efter på internettet og blive mere inspireret, det pynter jo alt sammen og så bliver anlægget jo mere ”model” end bare en rundkreds!!

God fornøjelse og venlig hilsen
Steffen Dresler

Kommentar til “A pro pos vandkraner – 1

  1. Mange tak Dresler. Ja, for os fattigrøve (der har 6 kvadratmeter Spor 1 anlæg med 60cm radius i en 2-værelses leje-lejlighed), er vandkranen fra det ukrainske firma miniart-models en god løsning, men Stoppel på Grundtvigsvej tager ågerpris, så det kan anbefales at finde det på nettet.

    Miniart-models laver generelt fint, billigt og brugbart tilbehør når det kommer til objekter, der ikke behøver at have en absolut fastlagt størrelse. Deres huse har f.eks en dørhøjde på 6,9 cm, hvilket jeg finder ganske rimeligt til 5,4 cm figurer. De fleste bygninger er desværre ruiner og mange er udgået. men de har meget forskelligt tilbehør (kapeltromler, cementblander, semaphore osv.). og prisen 100-200kr er jo herlig. Jeg bruger deres “French Village House”, deres “German Village House” (som relief), deres helt fantastiske “Goods Shed”- halv-relief bygning, såvel som deres “European Barn” (lavet om til et gult bornholmsk røgeri med skorsten af flamingo).
    https://miniart-models.com/products/35534/
    https://miniart-models.com/products/35554/

    For mig er Mini-art fuldstændig uundværligt tilbehør til spor 1. Jeg ved nærmest ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem.
    Venlig hilsen Jesper.

Skriv en kommentar

Annonce