Kjøbenhavns Nordbanegaard (Mdt. Kn) og kombineret Folkestue/staldbygning
Nu tror jeg nok, at mit ”husbyggeri” må stoppe i og med manglende plads hjemme og ikke noget anlæg eller display at bruge.
Som skrevet tidligere, har jeg en forkærlighed for Kjøbenhavns Hovedstation eller ”den 2. banegård” fra 1864 og frem. Der var et væld af bygninger, og mange så tidstypiske danske og hvoraf flere dannede grundlag for senere DSB byggeri landet over.
For lige at vise en oversigt over den nordvestlige del af terrænet, ses herunder et billede optaget fra en bastion omkring der, hvor den gamle vandværksgrund ligger i dag over for Paladsteatret og ned mod nuværende Nyrupsgade og Gyldenløvesgade. Yderst til højre den nuværende Grevinde Danner stiftelse og bag denne skimtes Søpavillonen og Søerne (Sct. Jørgens sø). I midten af billedet den store lange i træ klinkbyggede træremise, ”Københavns Nordbanegaard (Mdt. Kn.)”. Faktisk hørte den indledningsvis under ”Klampenborgbanestation” (Station III), men da den nye Banegård vi kender i dag fra 1911 åbnede, blev man alligevel nødt til at bibeholde de to gamle stationer, Station II (Nordbanegaardstation) og Station III ”Klampenborgbanestation”, indtil hele boulevardbanen med alle spor var åbnede i 1921.
På det andet oversigtsbillede ses den sydøstlige del af baneterrænet ned mod Vesterbrogade og den gamle Station 1´s hal helt ude til venstre. Ved pilen med nr. 1 ses den store træremise, der er modellens forbillede og ved pilen med nummer 2 ses forbilledets beliggenhed for den anden model. Dette billede er optaget fra et hus på Gyldenløvesgade ved siden af Grevinde Danner stiftelsen.
Billede nummer 3 viser lidt tydeligere træremisens porte. Den havde porte i begge ender og man kunne således køre igennem. Til venstre for remisegavlen anes tilbygningen, der var beregnet for lokomotiv- og remisepersonalet.
I sin storhedstid frem til depotets lukningen omkring 1917, kunne remisen rumme op til seks litra O eller fire litra C, K, Fs eller Ks. Dog har der efter århundredeskiftet kun været anvendelse for de tildelte litra O, der kørte både Holte- som Klampenborgtogne. I 1912 var der under 1. Maskinkreds i tur A otte stk. litra O og tilhørende otte sæt personale tilknyttet Maskindepotet.
Af størrelsesmæssige årsager, se billedet, valgte jeg dog at bygge mit maskindepot lidt under den halve længde og i udseende den sidste periode inden det blev nedlagt og fjernet. Det vil sige at modellen i spor 1 er lidt over 50 cm. lang mod ca. 110 cm i fuld længde. Bredden er 32 cm og højden over tagryg 24½ cm, de to sidste mål de korrekte i spor 1. På remisens ene side var der en mindre bygning for lokomotivpersonalet. Mærkværdigvis var denne bygning tilsyneladende opført i udmuret bindingsværk og tag fælles med remisen i en stærk hældning.
Selve remisen er opbygget af 2 mm. tyk karton/pap i sidernes hovedmål. Herefter er udskåret for de lange vinduer. I siden med tilbygningen er stykket ”tomt”, således der er plads til at trykke bygningen ind mellem de lodretgående stolper.
Nederst på pappet er pålimet (der er udelukkede anvendts hvid snedkerlim, andet IKKE nødvendigt) en 1×1 cm lang liste som ”cementfundament”. Herpå er rejst sidestolper 0,5×0,5 cm. med ca. 8 cm. mellemrum og i en højde af 17 cm. I overkanten af siden er lagt en langsgående 0,5×0,5 cm. liste i hele sidens længde. Der er bortskåret for vinduerne øverst i pappet 8×5 cm. Mellemrummene i begge sider (undtaget der hvor sidebygningen skal være mellem 2 stolper, ca. 17 cm.) er der limet trælister af 1×5 mm udklippet til at passe mellem de lodrette stolper. Disse er ”klinkelagt” startende fra neden. Gavlene er igen udskåret af pap med lister efter samme metode som siderne, se billederne. Portdørene i hver ende, i alt 4 stk. pr. gavl, er udformet med samme type lister som på siderne og fastlimet (kan altså ikke åbnes/lukkes).
Vinduerne er udskåret klart plastik med ”jernvindueslister” streget op med grøn vandfast tusch og pålimet indersiden af siderne, dog her med tokomponentlim aht. materialerne
Taget er fremstillet af samme pap som siderne og pålimet sandpapir i passende grovhed. Skorstene og vandlister pålimet, det hele træ. Der er indvendigt i remisen opsat en attrap til afstivning af sider og tag.
Remisen er malet RAL 8012 (blandet hos farvehandleren), der var DSB godsvognsfarve på daværende tidspunkt og også anvendt på træbygninger mv. De grønne felter malet med en matgrøn (Pebeo Hobby lack) fra Panduro hobby. Fundament mat grå cement. Remisen er limet/sømmet en udsavet masonitplade i passende størrelse og danner dermed også bund. I virkeligheden var mellemrummet mellem de to spor i remisen en lang eftersynsgrav. Det hele har så fået en gang vandbaseret klar matlak (minus vinduer der er isat til sidst og så sidst taget).
Se billederne herunder. Den grønne farve er på billedet for alt for grønne (blitz), men ikke på modellen.
Da der mig bekendt ikke findes tegninger af remisen overhovedet, er det hele baseret på ”opmåling” på billeder fra en sammenligning med kendte ting, vogne og lokomotiver etc. Udseende på tilbygningen er ”tilstræbt” korrekt ud fra en tegning af Franz Sedivy fra omkring 1880, den kunstneriske frihed.
Billede herunder viser fra højre Post II (på ”stylter”), vognmester bygning, begge to skrevet om før, SAMT den her omtalte Borger- og staldbygning yderst til venstre.
Bygningen er faktisk opbygget som remisen og her er det KUN den på billedet viste side, der kan føres bevis for samt tilbygningerne til venstre. ”Bagsiden” er som jeg mener det har været. Der MÅ jo være nogle vinduer og døre!
Denne lille artikel er udelukkende som inspiration for selv at bygge noget dansk, da udvalget så at sige er næsten ikke eksisterende i laserskåret, et varehus og en station (der ligger laaaaangt ude på landet). Så hvis man vil det anderledes eller videre med dansk, er dette fremgangsmåden. Husk på, at der på Danmarks Jernbanemuseums side ”Jernbanekilder” findes næsten over hundrede tegninger over danske jernbane bygninger, remiser, vandtårne, signalposter, kvægfolde, stationer og, og, og.
Sidst, det kan godt være mit byggeri virker ”groft” visse steder, men jeg hygger mig gevaldigt og laver således ikke andre ulykker så længe.
Alle billeder er udlånt fra Danmarks Jernbanemuseum før ”Jernbanekilder” startede, hvorfor bl.a. manglende arkivnumre.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler