Scandia personvogn type C

Proinor Scandia personvogn #32-225.

Arild Tangerud fra Proinor.no leverede tilbage i september 2016 de første byggesæt til Scandia personvognen af typen C, og nu har vi prøvebygget et eksemplar. Vi var bestemt ikke de første til at stå med en færdig vogn foran os, der blev vi slået med flere vognlængder af Jørgen Christensen fra Spor1 Trekanten/Strandholmbanen.

Lidt om forbilledet:

Scandia C-vognen er typen med seks vindues fag, og de store endeperroner, samt en vognkasse længde på 9640 millimeter.
Helt aktuelt er vognene baseret på tegningerne til TKVJ C21 til 27. Disse vogne er ud af den såkaldte “Lollands klan” (LJ Klanen), der var på hele 78 enheder, den største af Scandias C-vogns serier.
Udover TKVJ kørte vogntypen også på følgende danske privatbaner: AHB, AHTJ, FFJ, HFJ/HFHJ, KRB, LJ, MBJ, NKJ, med flere. Så her er rig mulighed for at finde god anvendelse for modellen, næsten uanset hvor i Danmark man modellerer sin egen jernbane.

Byggesættet:

Helt i sædvanlig stil fra Proinor.no, indeholder byggesættet en næsten komplet vogn, fremstillet i diverse finer tykkelser. Udover selve byggesættet skal modelbyggeren selv fremskaffe aksler og hjul, puffer samt koblinger.

Byggebeskrivelse:

Denne byggebeskrivelse erstatter ikke den medleverede CD, den skal udelukkende betragtes som et supplement til CD’en, samt til at fortælle lidt om mine erfaringer undervejs i byggeriet.
God fornøjelse!

Første arbejdsgang i forbindelse med byggeriet af denne personvogn, består i at svinge penslen. For før man kan samle den rå vognkasse, skal indersiderne, skillevægge og gavlene males. Her kommer farve valget noget an på hvilket baneselskab man vælger at bygge til. Flertallet havde dog lys birkefiner med mørke asketræs rammer som beklædning.
Mens sider og gavle tørre, kan man passende male nogle af alle de øvrige dele. Vigtigst her er det at male det indvendige gulv, da det er blandt nogen af de første dele der skal bruges!

Scandia personvogn type C

Når vognen er færdigbygget, vil den komme til at bestå af to hoved dele, dels selve vognkassen og dels tag konstruktionen. Man kan med stor fordel bygge på disse to enheder på en gang, så mens limen tørrer på den ene, limer man videre på den anden.

Vi starter med selve vognkassen, hvor de indvendige gulvplader limes på selve bundpladen. Her er det en god idé, at bruge midtervæggen som styreredskab!

Scandia personvogn type C

Mens vognbunden tørre, retter vi opmærksomheden mod tagkonstruktionen, hvor første skridt er at montere de tre overdele til gavlene og midtervæggen.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Næste skridt er monteringen af de tre sæt tagbuer/tagspær i enderne. Disse er mærket med numrene 1, 2 og 3. Disse monteres med nummer 1 yderst, 2’eren i midten og nummer 3 derefter.

Scandia personvogn type C

Resten af tagbuerne/tagspærene er ens, og monteres inde over selve vognkassen, hvorefter tagkonstruktionen lægges til side så den kan hærde i limen!

Scandia personvogn type C

Det er nu tid til at vende tilbage til vognkassen, hvor vi starter med at montere den vognside der sidder i toilet siden.
Vognsiden limes på bundpladen sammen med gavlen med toiletdøren, når de er linet perfekt op mod hinanden monteres de to toiletvægge.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Med en halv vognkasse færdig på arbejdsbordet, er det let lige at arbejde lidt videre med interiøret. Først rejses de små skillevægge mellem sæderne i den side hvor toilettet er. Derefter monteres bænkenes underdele – dem der ligner silhuetter af stole.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Mens vi er i gang med interiøret, skal der lige træffes en beslutning. For selve sæderne er fremstillet på en sådan måde, at vender man den ene side op/frem bliver det til træbænke og vender man den modsatte side op/frem bliver det til glatte/beklædte sæder.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

I dette tilfælde har jeg valgt at montere sæderne med den glatte side op, for at give illustration af polstrede lædersæder.

Side og gavl nummer to limes nu på vognbunden, så vi får en færdig indvendig vognkasse.

Scandia personvogn type C

Nu monteres de store skillevægge mellem sæderne i den tomme vognside, hvorefter der igen fyldes efter med bænk underdele, og der afsluttes med selve sæderne.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type CScandia personvogn type C

TIP:
Den opmærksomme læser har sikket bemærket, at jeg har monteret nogle små klodser i de indvendige hjørner af vognkassen. Det er små blyklodser henne fra det lokale dækcenter, da det er min erfaring at vognene fra Proinor.no ligger lidt bedre i sporet, når de bliver tilført lidt ekstra ballast!

Vognkassen stilles til tørring, og mens den hærder op, samler vi hjulophængene. For de der tidligere har prøvet at samle vogne fra Proinor.no, er der bare at sige – samme procedure som tidligere, nemmere kan det ikke være!

For nye læsere kommer her en kort billedbeskrivelse af samlingen:

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Alt efter hvilket baneselskab og tidsperiode man vælger at bygge sin vogn til, skal det nu besluttes hvordan de udvendige vægge skal males.
Vognene blev fra Scandias side levet i teaktræ, som ved leverancen var meget lyst, men som blev meget mørkt (næsten sort) efterhånden som vognene blev tilført lag på lag af fernis. Andre vogne blev i løbet af deres levetid malet, så igen her er mulighederne mange.

Scandia personvogn type C

Jeg har valgt at min vogn skal repræsentere HFJ C26, men i den senere udførsel som HFHJ C26, samt med den frihed, at jeg har valgt det to-farvede HFHJ design.
Lad mig dog lige med det samme gøre opmærksom på; jeg har ikke kunnet finde nogle billeder af vognen i den tofarvede HFHJ bemaling, så her har jeg taget en helt bevidst malerisk/kunstnerisk frihed!

Sider og gavle fik jeg special leveret (ombyttet) med lasergravering til det blå mavebælte, mange tak til Arild Tangerud fra Proinor.no for det.

Advarsel:
Læs hele malebeskrivelsen af vognsider og gavle igennem, inden du påbegynder samme arbejdsmetode!

Malerarbejdet startede jeg med, først at male sider og gavle helt sorte, for at rillerne mellem brætterne skulle komme til at træde så tydeligt frem som muligt. Det var en metode som jeg havde stort held med, i forbindelse med byggeriet af den norske kølevogn.
Herefter var planen at male overdelen gul og underdelen mørkerød, for at afslutte med det blå mavebælte.

Scandia personvogn type C

Ud fra erfaringerne med den norske kølevogn, viste jeg at der nok skulle males et par gange før farverne fremstod med den ønskede klarhed, men sådan gik det bestemt ikke!
Selv efter 5-6 lag maling, var resultatet mere sort end gult og mørkerødt, og det var tydeligt at dette var ikke den rigtig fremgangsmåde, i forbindelse med denne farvekombination.
Efter at have brummet, skumlet og bandet en del i en længere periode, kom jeg frem til at enten skulle der bestilles nye sider og gavle, alternativt skulle der bruge en anden fremgangsmåde for at opnå det ønskede resultat.

Valget faldt ud til fordel for en ny fremgangsmåde, hvilket dog krævede at de enkelte brædder først blev malet hvide (som kølevognen), for derefter at få deres gule og mørkerøde farver. Det var godt nok en meget besværlig metode, som dog endte med at give det ønske resultat, efter et par arbejdsgange!

Scandia personvogn type C

Da først alle fire dele havde fået et par lag maling, kunne det kun gå for langsomt med også at få dem monteret. Men det er dog en god idé, lige at huske at male en brun ramme rundt om alle vindueshullerne, på bagsiden af både sider og gavle, da disse jo danner rammerne som vinduesglassene skal limes fast til på et senere tidspunkt.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Med selve vognkassen stort set færdig, er det på tide at få undervognen på plads, her starter vi med de to langsgående vanger, og derefter de kraftige pufferplanker.
Bemærk her, at pufferplankerne skal vende med de små huller nedad, samt at pufferplanken med udskæringen til bremsebeslaget, skal sidde i den ende af vognen hvor der på bunden er en rund ring til vakuumbeholderen!

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Mellem sidevangerne skal der placeres to tværvanger, og på ydersiderne af vangerne seks vange forstærkninger på hver side.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type CScandia personvogn type C

Arbejdet med vangerne afsluttes med montering af de to lange undersider, her er det en god idé at male oversiderne inden de limes på.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Med arbejdet så vidt fremskredet, er det muligt at stikke hjulophængene løst op i deres monteringsslidser, samt montere hjulene og stille vognen på skinner for første gang.
Det føles rart at være nået så langt!

Scandia personvogn type C

Tilbage på arbejdsbordet, er det nu tid til at montere de udvendige pufferplanker, samt få dem malet sorte. Her letter det monteringen, hvis man benytter et par messingstifter som styr.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Før vi kan fortsætte, bliver vi lige nødt til at vende tilbage til tagkonstruktionen. Her skal vi bore to huller i hver ende, som senere skal benyttes til at styre hjørnestolperne.
Som borelære benyttes gulvet til endeplatformene.
Hullerne bores med et 1 millimeter bor.

Scandia personvogn type C

Efter at hullerne til hjørnestolperne er boret, males enderne af selve tagbeklædningen på undersiden, på det stykke der skal sidde over endeperronerne. I samme forbindelse er det en god idé også lige at male kanterne.

Scandia personvogn type C

Mens malingen på tagbeklædningen tørre, limer vi gulvet på endeperronen fast. hvor efter hjørnestolperne kan monteres.

Scandia personvogn type CScandia personvogn type C

Det næste der skal monteres, er stolperne der skal holde beklædning på endeperronerne.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Håndbøjler klippes, bukkes. males og monteres på gavlene, og mens der er gang i metaltråden, fremstilles der også håndtag til gavldørene.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

I den ende af vognen, hvor der er en udskæring i pufferplanken, skal vi nu montere den nederste del til bremsesvinget.
Denne del består af fire enkeltdele, som man starter med at lime sammen, og derefter limer op under bremseplatformen, samt i hakket i pufferplanken.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Vakuum beholder og bremsebuk er det næste der skal monteres under vognen.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Der skal nu fremstilles en trækstang/bremsestang mellem bremsebukken og den nederste del af bremsesvinget på pufferplanken. Denne fremstilles af den medleverede ståltråd.
Nu kan hele herligheden males sort!

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Næste punkt på programmet, er montering af hjulophængene, til den opgave skal der kun benyttes en stjerneskruetrækker (endelig ingen lim!).
Dernæst monteres bremserne, her skal der igen gang i limen, husk at vende den graverede side udad.
Sluttelig klippes et stykke ståltråd som monteres på tværs mellem bremserne.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Vi vender for en stund tilbage til taget, hvor vi limer den centrale del (den del over selve vognkassen fast. Det kan enten gøres ved at montere tagrammen på vognkassen, og holde tagfladen ned med tape hele vejen rundt om vognen. Eller man kan fremstille en passende klods, og samle taget på denne, dermed kan man arbejde videre med vognen mens taget tørrer.
Pas på ikke at få lim på enderne, samt vognen hvis denne benyttes som base.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Stil taget til side, og lad det tørre HELT inden det igen pakkes ud!
Mens vi venter på tørreprocessen, kan vi passende montere gitterlågerne på endeperronen, samt trinbeslag og selve trinnene.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type CScandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Turen er nu kommet til montering af bundlisterne under vinduerne, disse skal monteres lidt skrå, så regnvandet kan løbe af dem.
Efter montering males kanterne i passende farve.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Mens lim og maling tørrer, tager vi atter fat i taget, hvor det nu er tid til at lime enderne ned på plads.
Man kan enten lime lamellerne ned enkeltvis, eller som illustreret herunder, hele striben på en gang.
Efter endt limning, presses de to medfølgende papstykker i taget, så de danner loft over passagerafdelingerne.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Beklædningen til endeperronerne er fremstillet i messing og kommer bøjet i facon, så her er det ‘bare’ at grunde, male og lime på plads.

Scandia personvogn type C

Bremsesvinget skal nu monteres, det sker med en lille holder der sættes på endeperronens beklædning, oven over det tidligere fremstillede bremsebeslag. En ståltråd føres gennem holderen og ned til bremsebeslaget, og øverst på ståltråden monteres selve bremsesvinget.

TIP:
En let måde at pynte lidt på bremsesvinget er, at save det midt igennem, så det kun bliver halvt så tykt. Brug for eksempel en Roco skinnesav.
Monter en stumpt messingsøm som centeraksel og håndtag, og monter det på vanlig vis.

Mens vi er i gang på endeperronernes beklædning, kan vi også lime overgangsbøjlerne på.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Et nyt tiltag fra Proinor.no’s side, har set dagens lys i forbindelse med denne Scandia personvogn type C, det er introduktionen af bevægelige overgangsplader.
Delene er meget lette at montere og få til at virke.
Først monteres en lidt stor koblingsmanchette, den tjener som afstandsstykke til de bærende beslag på pufferplanken.
Dernæst samles hængseldelen til overgangspladen, og denne limes på overgangspladen.
Sluttelig samles hele herligheden med en stump ståltråd, der fungere som aksel gennem hængsel delene.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

En sidste ting der skal monteres på vognkassen, er afløbsrøret fra toilettet. Her skæres og/eller files et lille hak i bundlisten på sidevangen. og røret monteres i hullet i vognbunden, og skubbes så langt op, at underkanten af røret flugter med overkanten på hjullejet.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Lige en tanke:
Med en sådan placering af toilet afløbsrøret, må man prise sig lykkelig for, ikke at skulle være den jernbanemedarbejder der skal servicere det hjulleje!

Vinduerne limes i vognkassen, og ikke overraskende, skal den matte rude sidde i toilettet.

Scandia personvogn type C

Taget kan enten beklædes med fint sandpapir, eller sårtape/forbindingstape, som illustration af tagpap.
Her er valgt sårtape/forbindingstape i 25 millimeter bredde strimler.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Sidste del af selve byggesættet, er monteringen af tagventilerne, dermed er selve byggesættet færdigt (Denne sidst del må dog lige vente til taget er blevet malet).
Man skal nu blot montere sine egne puffer og koblinger, før vognen er klar til at blive indsat i driften.

Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C Scandia personvogn type C

Efterskrift

For at få vognen til helt at ligne HFHJ C26 så meget som muligt, skal der fremstilles og monteres yderligere nogle detaljer, det drejer sig blandt andet om:
Sprængværk under sidevangerne.
Udvendig kakkelovn under toilettet.
Skorsten til kakkelovnen på taget.
Alt dette vender vi tilbage til, når delene er fremstillet og monteret.

Arne

2 kommentarer til “Scandia personvogn type C

  1. Hej Erling

    Jeg er ikke i besiddelse af HFHJ’s egne farvekoder, men har blot valgt de Humbrol farver som jeg syntes ligner mest!

    Nummer 14 til den blå stribe
    Nummer 20 til underdelen af vognen (vinrød)
    Nummer 71 til overdelen af vognen (cremegul)

    Hvilket projekt er du i gang med?

    Med venlig hilsen
    Arne

Skriv en kommentar

Annonce