Der letzte Zug

Museum für Hamburgische Geschichte

Det store spor 1 anlæg på ”Museet for Hamborgs historie” er lukket pr. 31-12-2022. Anlægget var et af de største offentlige modeljernbaneanlæg i spor 1 og beskrev som omdrejningspunktet togene og livet omkring Hamburgs havn.

I over en menneskealder fra sin start i 1948, eksisterede dette anlæg med en skinnelængde på over 1200 meter! Det meste var oprindeligt hjemmebygget af klubben der ”drev anlægget” på museet, men efterhånden kom der dog lidt mere industrielt fremstillet til. Men udgangspunktet var hjemmebygget, blandt andet de lange D-togsvogne, damplokomotiver, ”Lübech-Büchner Eisenbahn” strømlinede vendetog med videre, og selvfølgelig alle de mange bygninger med forbillede i Hamburgs havn og højbane strækninger, der var typiske for Hamburgs havn. Der var også et par store passagerdampere i havnen.

Anlægget kunne godt virke ”lidt slidt”, men var faktisk forblevet i den tidsånd og med de midler modeljernbanehobbyen startede op efter krigen. Blandt andet var baggrunden den oprindelige fra 1948, altså som et tidsbillede historisk.

Man kan jo sagtens diskutere om et museum i dagens Hamborg kan tillade sig at have et så stort anlæg, der nok for de fleste – især børn og unge –   mere var ”elektrisk tog” i spor 1 end formidling. For dem var der jo intet historisk, men store elektriske tog der kørte rundt.

Hvad der skal ske med anlægget ved jeg ikke, men det forsøges anbragt indledningsvis i et lagerområde stillet til rådighed for Hamburgs S-bane.

Herunder et par links til anlægget:

Der letzte Zug. – YouTube

Letzter Betriebstag am 30.01.2023 der Modelleisenbahn im Museum für Hamburgische Geschichte – YouTube

Spur-1-Anlage Museum für Hamburgische Geschichte – YouTube

Selv er jeg nok ikke i tvivl om, at blandt andet dette anlæg fik mig interesseret i Spor 1.

„Auf der Reeperbahn nachts um halb eins, ob du ein´ Machen hast oder keins…………………………..“

Steffen Dresler

Skriv en kommentar

Annonce