Traktoren ændrede sig jo gennem tiden udseendes mæssigt og havde blandt andet ”vandrør” på bagsiden af førerhuset, ført ned fra taget, samt trykluftbeholdere forrest under fodpladen, se billederne her:
http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=9&lokid=3
Da traktoren IKKE kunne føre ”kendingssignal for rangerlokomotiver” (to vandret bagest), blev der på bagsiden af førerhuset i venstre side (kørselsretning med motor forrest) monteret DSB lanterneholder som på lokomotiver på f.eks. røgkammerdøren. Denne kan du se på nederste billede. Teksten er forkert, da traktoren er udrangeret og venter på ophugning. Der er allerede stjålet en tysk lanterne bagest.
Jeg er ikke sikker på at den viste farve er korrekt, det kan jo være svært at gengive, men under alle omstændigheder er farven DSB nr. 2 grøn RAL 6020 Chromeoxyd Grün. Taget var sølv ”Ore” (Ore=forsøg på internationale farve angivelser for jernbanemateriel) sølv og ser helt korrekt ud.
Sluttelig mangler det lille skilt under litreringen. Teksten kan ses på disse overføringsbilleder.
http://www.stoppel.dk/shop/dsb-traktor-nr-7144p.html
Nå, det jeg egentligt ville var, at hjælpe den eller de personer, der har givet informationer til det tyske firma om DSB traktor nr. 1. Det KUNNE jo være at der var mulighed for rettelser inden lokomotivet kommer i handel. Sidst, det er da ærgerligt at betale for noget der er forkert og skal ændres, HVIS man altså mener at det skal være korrekt!
Steffen Dresler