Hyldest til modelbyggere – dansk i skala 1

Benjamin Asmussen på Sydhavsørne

Der er noget helt særligt ved hjemmebyggede modeller. De er ikke altid så perfekte som de færdige modeller, man køber fra de store, internationale fabrikanter, men til gengæld er de helt ens egne.

Jeg har netop besøgt en gruppe mennesker på Sydhavsøerne, der har lang erfaring med at skabe modeller af danske lokomotiver, vogne og bygninger i skala 1, undertiden for sjov kaldet Kongeskalaen, fordi modellerne er så vidunderligt store.

I skala 1:32 kan der virkelig komme mange detaljer med, og alting er stort nok til at man som amatør kan skabe flotte modeller, uden at detaljer knækker af ved det mindste vindpust.

Modeltogshobbyen rummer mange forskellige aspekter, og vi vælger alle selv, hvad vi vil kaste os over, om det er byggeri, kørsel, historiestudier, køreplaner, maling, patinering, fotografering, journalistik, salg eller meget andet. Men denne video er tænkt som en hyldest til de, der skaber nye modeller, som ikke fandtes før.

Nyd derfor alle de flotte modeller stå eller køre, og bliv allerhelst inspireret til at forsøge selv – det er virkeligt sjovt 🙂
Benjamin Asmussen

Skriv en kommentar

Annonce