Nu kommer Hs på skinner

Hej alle.

Her lidt ombygnings spam, jeg har nogle modeller der er bygget af Verner Olsen tilbage i 80’erne, alle bygget i metal, meget nydelige og tunge.
Fælles for dem alle er, at de ikke er bygget som kørende modeller, det vil sige, de har ikke motor, gearkasse, strømoptag ligesom gangtøj, hjul og cylinderblok er ikke isoleret fra stel.

Jeg er startet med modellen af DSB Litra Hs , total adskillelse (alt er heldigvis skruet sammen).
Isolering af hjul, gangtøj og cylinderblok gav lidt udfordringer. Hjul blev ophængt med “vippende” forreste aksel, for at give bedre gang i sporet og bedre strømoptag.
Cylindre og gangtøj med mere blev isoleret fra stel.
Med det på plads blev motor (Maxxon) og gearkasse fremstillet (Webra tandhjul modul 0,5). Motor og gear er lagt nede i rammen så der ikke stikker noget op i førehuset, og jeg håber også der bliver plads til decoder nede i rammen, ligesom der er bestilt højttaler kommer til at være mellem rammen og bagerste trin.

Den nye bundplade er fremstillet i 1.5 mm. messingplade, og print for strømoptag monteret under denne.
Maskinen er nu prøvekørt med denne ombygning og kører super godt.

Jeg er også i gang med samme tur af en høj F samt en O maskine, igen er alle fra Verner Olsens hånd, beskrivelse kommer efterhånden som det skrider frem.

Venlig hilsen
Kim Møller
Tikøb Støberi

Ps – modellerne bliver sat til salg når de er køreklar!

Skriv en kommentar

Annonce