Støttemur

2009-11-11:

Vi har nu påbegyndt opbygningen af en støttemur ved vores lille ’skov’, så ikke den styrter ned på skinnerne.

Både stolperne og pladerne mellem dem er fremstillet af PVC og de er monteret på en 10 mm. kapa plade, der skal fungere som fundament for landskabet da det er nemt at lime på.

 

Næste punkt på programmet bliver montering af sokler omkring stolperne, samt ‘hatte’ på toppen af dem.

2009-12-07:

Vi har nu fremstillet såvel hatte til stolperne, samt både sokkelstykker til vægene og ‘fødder’ til at stille rundt om stolperne.


Efter monteringen af delene blev det tid til endnu en prøveopstilling på banen, og vi syntes selv at resultatet er godkendt.

Næste punkt på arbejdsplanen var en omgang grå maling, det ændrede totalt indtrykket af vores støttemure, og heldigvis i positiv retning.

Nu skal støttemurene have lidt patinering, før de bliver limet på plads, og integreret i landskabet.

2010-05-31:

Vi havde i april måned besøg af Danny Juel Jeppesen, som demonstrerede patinering med pulverfarver for os, og objekterne ‘det gik ud over’ var vores støttemure.

Siden har vi fået monteret støttemurene på anlægget, samt fået bygget landskab ud til den af dem der grænser op til vores ’skov’.
Efterfølgende har vi malet, drysset med jord og grus, og sluttelig er vi nu ved at foretage den sidste beplantning i området.

Se også: En lille bakke med en skov på

Skriv et kommentar