Første oktober opdateringer

Oktober markerer at efteråret er godt i gang, og varsler at vinteren snart banker på = nu er det atter til til at dyrke de indendørs sysler, her i blandt modeljernbane hobbyen.
Det markerer vi med lidt friske opdateringer.

1: Byggebeskrivelse til et skinnecykel skur.
2: Nu er det atter til at købe korrekte dansk kurvepuffer.
3: Opdatering på Scandia skinnebussen.
4: Lidt om bemaling af skinner.
5: Efteråret er kommet til Nystrup.

Ny boggi fra Proinor.no, denne gang en 2,5 meter

2,5 meter boggi fra Proinor.no

Arild Tangerud fra firmaet Proinor.no har tidligere udgivet et byggesæt til den danske 2,1 meter boggi, og nu udvidder han programmet med en 2,5 meter boggi.

Ligesom med 2,1 meter boggien, leveres 2,5 meter boggien som byggesæt, hvor de enkelte dele er laserskåret i træ.

Vi har samlet en prototype, og hele byggevejledningen til den kan læses her.

2,5 meter boggi fra Proinor.no

2,5 meter boggien er en dansk standart type, som blandt andet sidder under  personvognen litra Cm (Spid Mads), samt under rejsegodsvognen litra Eco.

Nye dele til Tikøb Støberi’s F-maskine – opdateret den 23-06-2016

På trods af sommervarmen, bliver der stadig udviklet og monteret nye dele til DSB damplokomotiv litra FII fra Tikøb Støberi, hvor Kim Møller nu har endnu en ny serie hvidmetal dele klar.

Her er blandt andet tale om slampotte og klokke til montering på taget, nye balancer mellen de to bagerste aksler, hjulkasser med fjederopstilling over den forreste aksel, samt diverse rør, ventiler og greb til montering rundt om på maskinen.

Alle de nye dele er nu monteret på prøvemodellen, og vil selvfølgelig også blive monteret på de færdigbyggede lokomotiv modeller modeller som der allerede er bestilling på!

DSB litra F deleDSB litra F deleDSB litra F dele

Med alle de nye detaljer monteret, ser Tikøb Støberi’s DSB litra FII damplokomotivet nu endnu mere færdigt og tillokkende ud.

DSB litra F deleDSB litra F dele

På trods af at maskinen nu ser meget færdig ud, oplyser Kim Møller at der endnu mangler en del ‘dimser’ før den er klar til maling. Særskilt bemærket drejer det sig blandt andet om en helt nyudviklet kompressor, men også mange andre dele til for eksempel montering ved førerpladsen.
Så alt i alt er der lang vej endnu!

Opdateret den 23.6.2016:
Efter lang tids venten, har Kim Møller fra Tikøb Støberi endelig modtaget de resterende metalstøbte krydshoveder fra Wilgro i Tyskland, så der kan blive arbejdet videre med chassiserne til de DSB litra FII damplokomotiver der bliver færdig bygget med salg for øje.

DSB_litra-F_salg_051

Men det er ikke alt der kan købes færdigt, derfor har Kim Møller fået fremstillet et 3D-print af grundenheden til kompressoren, som han derefter har arbejdet videre med, for at få den så detaljeret som muligt.
Den er som det ses på billedet herunder god på vej nu!
Sideløbende med arbejdet på selve kompressoren, arbejdes der som det kan ses på billedet også på smøreapparatet der skal sidde oven på kompressoren.

DSB_litra-F_salg_052

Vi følger naturligvis op på byggeriet fra Tikøb Støberi, når der igen er nyt at berette.

Læs også:
DSB litra FII til salg
Sådan pyntes DSB litra FII