Maskindepotet færdigt

Maskindepotet

Altså, de bygninger minus en remise, der skal være, for at få en damper forsynet og sendt afsted.

Kulgården med den høje kulbænk er allerede omtalt tidligere og nu er følgende ting færdige:
– Bygning for Maskintjenestens personale med forbillede fra opholdsbygningen for de ansatte ved Post II på ”Personbanegården” i Kjøbenhavn 1864 – 1921 (SJS/DSB-S/DSB).
– Lavt vandtårn af jysk model (DSB-JF/DSB), der fandtes på utallige mindre stationer med et maskindepot eller krydsningsstationer.
– Askekasse (gård) med forbillede i askekasse tegnet i ”Vejledning i kendskab til banernes begning og udstyrelse, DSB 1920, side 104.
– 20 cm vandkran med bevægelig udligger og spildtragt, med forbillede på næsten alle større DSB stationer og maskindepoter i damptiden, epoke II og III.

Bygning for maskintjenesten er opbygget som den tidligere viste bygning af lister, pap, murstenspapir og det hele samlet af snedkerlim, der er SUPER til sådanne arbejder. Maling fra Panduro, mat og det samme med ”matlakken”. Taget er slibepapir.

Maskindepotet

Det lave vandtårn er faktisk to runde papdåser købt hos Søstrene Grenes og beklædt med enten lister eller mustenspapir. Det svære ved beskyttelsen for vandbeholderen er at den er 12 kantet på siden og det spidse tag. Det tog lige lidt tid at få regent det ud og fremstillet en skabelon til top og bund, hvor listerne kunne limes. Inspiration kan fås i Jernbanemuseets årsskrift 2008 – 2010, herunder farver. Mit vandtårn har eksisteret på en mindre station eller maskindepot i det Jysk/Fynske fra ca. 1890 og frem. Nedrevet i 1950’erne.

20 cm. vandkranen er for kranens vedkommende købt i et samlesæt hos Epoke Modeller, mens bund og tragt er selvfremstillet. Tragten er en afsavet underdel fra en plastik hældetragt (Kop og kanne).

Maskindepotet

Askekassen er igen næsten direkte fra ”Vejledningen” og er fremstillet af kraftige lister limet og sømmet til bunden og beklædt med murstenspapir. Asken er noget gråligt smuld med lidt kul, begge Heki eller Noch.

Maskindepotet

Det er så dansk som det kan være og passer til ”min” foretrukne epoke III, men kan sagtens også bruges i epoke II og lidt (som forfaldne og ikke i brug) tidlige epoke IV.

Og som skrevet i en tidligere beskrivelse. Det er slet ikke svært og jeg hygger mig gevaldigt.

Steffen Dresler

Lidt juli opdateringer

Højsommer måneden er traditionelt ikke den store modelbygger måned, men manglen på rigtigt sommer vejr, har alligevel fået gang i nogle modelprojekter.

To af disse projekter var direkte relation til modulanlægget der bygges efter langelandsk forbillede:
1: På strækningen ved Skrøbelev station er pakhuset blevet færdigbygget og prøve opstillet.
3: På strækningen ved Broløkke trinbræt er omlægningen af sporene påbegyndt.

Et ombygningsprojekt har også sneget find på “tips & tricks siden” i sommervarmen, her er der tale om chassis og motorombygning i et smalsporet Henschel lokomotiv.

Og mens vi er ved det smalsporede, er endnu et modul ved Nystrup Grus blevet færdigt, det gælder fabriksmodulet der rummer “Bankes Bakelit” fabrik.

360 graders tur på Langelandsbanen

Langelandsbanen

Langelandsbanens Venner var blandt udstillerne på Spor1 Messen 2016 i Rolfhallen på Fyn. Her udstillede de deres modulanlæg, der viser udvalgte partier fra jernbanen på Langeland.
I nedenstående videoklip kan du komme med toget fra Bagenkop til Rudkøbing, og som noget helt særligt, med en optagelse der er lavet med et 360 graders kamera.
Det betyder at du under afspilningen af videoen, med din markør kan dreje kamerate 360 grader rundt, samt op og ned.

God fornøjelse!

Er par små opdateringer

Mens sommeren syntes at være lidt på hæld, begynder der til gengæld, at komme lidt aktivitet i Spor1 verdenen igen.

Blandt ‘Langelandsbanens venner’, er arbejdet med sporlægningen på modulerne med Rudkøbing havn nu stort set færdigt.
Sideløbende er landskabet begyndt at skyde frem på modul 1 og modul 2 ved Skrøbelev station.

Hos Kim Møller fra Tikøb Støberi, er der atter kommet gang i overdelen til hans DSB litra FII lokomotiv, hvor der snart ikke er plads til flere detaljer!

Juni måneds sidste opdateringer

Prøvekørsel af 'Østkurven' med Kiss' nye Danefrost/Brugsen kølevogn.

Inden for den sidste månedstid har vi modtaget MASSER af billeder, og en stor del af dem er allerede nu lagt klar til brug, blandt andet i de følgende fire gallerier:
Galleri med billeder fra Strandholmen station – juni 2016
2016-06-29 Flere billeder fra arbejde på østkurven og Skrøbelev st. – lørdag og søndag
2016-06-26 Arbejde på østkurven og Skrøbelev st. – søndag
2016-06-25 Arbejde på østkurven – lørdag
Mange flere af billederne vil komme ind her på siten i løbet af det næste stykke tid, både som små gallerier og spredt ud på de enkelte undersider, alt efter hvor de passer bedst ind.

Arbejdet på Broløkke modul 6 er blevet videreført, således at begge bygninger op til jernbanen på vejen Kirkeby nu snart er færdige.

Arbejdet med bygningen af NSB H3 kølevognen fra Proinor.no nærmer sig nu afslutningen.

Traditionen tro, er der selvfølgelig også friske nyhedsbreve fra Spor1 Trekanten.

I følge den tyske nyhedssite “Spur1 Info” kommer der en ny serie Heljan/Pullmann DSB My’ere i 2017, og det skulle angivelige være med andre litrerings numre!

Billedet i toppen viser et smugkig på Kiss’ nye Danefrost/Brugsen vogn, under testkørsel på Langelandsbanens Venners nye Østkurve.

En ny kurve tager form – nu med fire nye billeder

Østkurven

Langelandsbanens Venner’s modulanlæg bliver i den kommende tid øget med ti nye moduler, de skal tilsammen danne en 180 graders kurve (østkurven) med to sporforløb på.

Kurven tager sit udgangspunkt ved forgreningssporskiftet efter Skrøbelev station, og strækker sig om til de øst- og sydlige udfletnings moduler.

Den første spæde start på sporarbejdet blev påbegyndt i går, så der kommer til at herske stor travlhed de kommende måneder, da det er planen at præsenterer de nye moduler i forbindelse med Spor1 Messen i Rolfhallen den 19. og 20. november 2016.

Følg arbejdet på østkurven her!