Det går frem for Hd familien

Det er efterhånden lang tid siden vi kunne fortælle, at Arild Tangerud fra Proinor.dk, var i gang med at designe et byggesæt til den klassiske lukkede godsvogn af typen DSB litra Hd. Siden er der arbejdet intenst på modellen, der tillige har fået et par hvide søstermodeller, nemlig både Ial og Iak.

Processen med udviklingen af vognene i Hd familien er nu så langt fremme, at de første færdige prototyper kan præsenteres, det sker denne weekend på Geekcon i Nykøbing Falster, hvor der afholdes legetøjs-, hobby- og samler marked samt model og spil udstilling.

Forud for udstillingen i Geekcon nåede to af modellerne, DSB Hd samt DSB Iak lige en tur forbi Den Translangelandiske Jernbane, og vi må nok sige at det bliver nogle flotte modeller, som blandt andet til passe godt bag en My’er.

En fin (og sjov) detalje er, at alle ventilationslemme samt skydedørene kan åbnes og lukkes.

Modellerne er endnu ikke produktionsklar, men kan allerede nu bestilles hos Proinor.dk.

One thought on “Det går frem for Hd familien

  1. Hej alle spor 1´ere

    Selvom ældre nyhed er det dejligt at se fremskridtet og så med flere varianter. Se det er jo “mums” med denne klan af tidstypiske DANSK Scandiabyggede epoke III (slut II også) DSB godsvogne og som ovenikøbet passer til både damp og diesel (inkl. eventuelle motorvogne) samt selvfølgelig de gennemgående vogne til privatbanerne.
    Der var jo ikke et læssespor i epoke III, hvor der ikke stod en eller anden vogn af de “langbenede”!

    Håber de må blive en succes for PRIONOR, jeg skal i hvert tilfælde bestille.

    God fornøjelse nede hvor roerne gror til udstillingen, er desværre forhindret, “the 1 I have 2 obey” har fødselsdag. Og så havde det nok været billigere på sydhavsøerne!

    Med venlig hilsen
    Steffen Dresler

Skriv en kommentar

Annonce