Som en absolut IKKE naturlig opfølgning på bygningen af ”Hjælpevogn C” ( Hjælpevogn afsendt! – Spor 1 NYT ) blev jeg spurgt af Webmaster, om jeg ikke også skulle have en Ambulancevogn passende til Hjælpevognen? Altså på længere sigt muligvis et helt ambulancetog!
Øhhhh, det kunne da være morsomt! Webmaster ville godt hjælpe med, da han havde lyst til at afprøve nogle teknikker og materialer, for selv senere at kunne fremstille eventuel egne ældre epoke I/II modeller i skala 1:32. Jeg begyndte at se efter kildematerialer, dels DRM I, ”Jernbanekilder”, ”Jernbanearkivalier” samt på internettet og i faglitteraturen. Historien om ambulancetogene kendte jeg godt til, bl.a. denne artikel på ”Jernbanen”, ” Ambulancetoget holder klar” ( Ambulancetoget holder klar (jernbanen.dk) ).
Jeg kunne finde gode informationer, men meget få billeder på ”Jernbanen” ( DSB Ambulancevogn. Oversigt over samtlige vogne 1893-1958. (jernbanen.dk), og muligvis tegninger på ”Jernbanekilder”. MEN, MEN, ikke af den ønskede ”Korte Ambulancevogn”, kun af den ”Lange Ambulancevogn” (Hovedtegning godsvogne (HG) 165a) med en længde over bufferne på 10600 mm og akselafstand på 5000 mm. Men hovedtegningen havde dog heldigvis en lille ”bi tegning” nede i højre hjørne af den korte ambulancevogn med hovedmål og hvilket teknisk udstyr, næsten. Ud fra denne tegning indledningsvis ”klippe klistrer” så nær som muligt ”vores korte Ambulancevogn” for at kunne danne sig et indtryk. Og for at drille lidt, fandtes den korte ambulancevogn jo selvfølgelig jf. HG 165a og DRM I, i to forskellige udgaver med forskellig længde over vognkassen, bufferne og akselafstand, de 2 sidstnævnte på henholdsvis 9580/4570 mm og 9000/4200 mm. Nå, ja, også to forskellige typer udluftninger på siderne over/ved siden af vinduerne og ikke enighed om antal vinduer i siderne. Og så havde vognene skiftet/bytte nummer undervejs, hvilket forvirrede med hensyn til anvendt donorvogne ved ombygningen hos Scandia til Ambulancevogne omkring 1917.
Ud fra billeder på ”Jernbanekilder” (DJM01-00001231/32) samt blyantsbemærkning på HP 68 (omnummereret og omlitreret DSB litra CB nr. 716 – 724) valgtes typen med en vognkasselængde på 7.810 m (1:32=24,40 cm.) og længde over buffer på 9 m, (1:32 = 28,1 cm.) samt akselafstand på 4,2 m (1:32 = 13,1 cm. For at få de tilnærmelses korrekte afstande mellem vinduerne på siden samt dobbeltdøren lidt forskudt, anvendtes nedfotograferet HP 93 (DSB-Mtgn-0000673) af DSB litra CB nr. 1247. Med disse mål kunne fremstilles ambulancevognene nr. 16, 19, 20, 22 med flere. Udseendemæssigt – på grund af mangel på fotos – anvendtes billedet af Ambulancevogn nr. 21 i Jernbanekilder (DJM01-00001231/32) som forlæg.
Den umiddelbare og ikke helt nemme opgave ligger i, at vognkassen jo er opbygget på baggrund en 2-akslet kupévogn med buede sider nederst, og så i rigtig størrelse 1:32!! Det kan gå i størrelse H0, da materialerne ikke er så kraftige til blandt andet vognsiderne og lettere kan bøjes nederst. Men i 1:32 (og sikkert også 1:45) er materialerne over dobbelt så kraftige, hvorfor en krumning/bøjning nederst af vognsiden er vanskelig at holde på plads. Men den var Webmaster heldigvis klar til at løse, ved hjælp af elektronisk styret fræser.
Vognkassen
På baggrund af ovennævnte tegninger udarbejdes sidetegninger og her opstod så ideen med, at siderne skulle (måtte være) lagdelte, det vil hér sige 2 lag. Både på den indvendige- som udvendige side, er nederste ca. fjerdedel er der bortfræset noget materiale (se billede), således at den yderste side kunne bøjes ind mod den inderste og fastlimes. For at sikre en korrekt og ikke mindst HOLDBAR limning med den ønskede bue, indsattes med mellemrum buede kiler, flade ind mod inderste sideplade og skrå ud mod yderste sideplade.
Da limen var TØR, blev der fremstillet en bund og siderne limet fast og støttet af indsatte lodrette adskillelser fastlimet sider og bund. Endegavle med bue nederst blev fremstillet – det ene med udfræsede vinduer og dørmarkering – og fastlimet sider og bund i de forberedte udfræsninger, så de passede og støttede. I sider og gavle er der udfræsede gruber/riller 1 mm x 0,5 mm dybe for dørmarkeringer samt ”dækningslister”, hvor virkelighedens plader var nittet/skruet til den indvendige lodrette trækarosseopbygning og herefter dækket af metallister. På modellen indsattes og limedes her 1 x 1 mm lange plastikstrips for at illudere listerne. Ved siden af vinduerne øverst under tagkanten, er der udfræset rektangulære fordybninger og heri indsattes og limedes ”udluftnings postkasselukningslister” for vognens udluftning. Et aftagbart undertag/loft med vandrette lister buet som tagrundingen som støtte, blev fremstillet og nedsat. Når taget var færdigt kan taget aftages! Alle hjørner har fået pålimet plastik vinkellister, dels ad hensyn til udseende, men ikke mindst forstærkning af den limede vognkasse i gavlhjørnerne.
Undervognen
Undervognen består af to dele, nemlig en kunststofplade udfræset i samme mål som vognbunden og ca. 3 mm tyk. Den er fastskruet op i selve vognkassens bund. Denne bund er fæste for de to sidevanger og to pufferplanger. Disse er skåret i zink og bukkede som profiler som i virkeligheden. Alle steder hvor zinkdelene er bukket, er materialet fræset halvt igennem, både for at lette bukningen, samt for at få bukningerne helt lige, når man ikke har en bukkemaskine! Koblingsmuffen i pufferplanken er fra Tikøb Støberi. I sidevangerne er påloddet tre lodrette øjer i 3.dels punkterne for de skruer, der skal holde dem fast i vognbunden. Bufferplankerne har påloddet to øjer. I pufferplankerne er udfræset huller for bufferne, trykluftslangerne og den lodretstående vakuumbremseledning. Hjulkasser med aksellejer og bærefjedre (messingstøbe kulisser fra Epokemodeller i spor 1) er pålimet vangesiderne, hvis muligt anvendt lodning, holder bedre. De passer til enten Märklin eller Slater stjernehjul. Afstand justeres når vangerne monteres vognbunden, idet de påloddede øjer gør det muligt at justere i siden. Sidevangerne er endvidere påloddet trinholdere af zink, hvorpå er pålimet løbebrædder og trin i træ. Bufferplanken har fået monteret buffer (speciel ældre type hylster buffer, ej åbne kurvebuffer), trykluftbremse- vakuumbremseslanger samt skruekobling (Märklin). Vanger og bufferplanker er således aftagelige, når der skal arbejdes med vognkassen.
Ambulancevognens tekniske udrustning
For at få en så korrekt mod forbilledet som muligt model, blev jeg nødt til at gennemse en del kildematerialer. De, der umiddelbart var tilrådighed – DRM, billeder og tegninger – var jo ikke just fyldte med informationer.
Bremser
De små ambulancevogne var oprindelig jf. DRM april 1923 med tillæg B af 1925 udstyrede med vakuumbremse. På et tidspunkt omkring 1944/1945, fik de fleste vogne fjernet vakuumbremseudstyret og nogle få blev herefter udstyret med trykluftbremser. Nogle beholdt dog vakuumlednigen et stykke tid endnu, da ikke alle (ældre og mindre) vogne fik trykluftbremser. Vakuumledningen kunne kendes på de lodret opretstående vakuumbremseslanger, med normalt to stk. slanger på gavle med overgang, med en på hver side af overgangspladen og kun en enkelt på gavle uden overgang. Denne placeret i højre side i kørselsretningen forrest mellem koblingskrog og evt. trykluftkoblingsslange. Samtidig med tidspunkt for fjernelsen af vakuumudstyret, fik vognene monteret trykluftbremseledning med dertil hørende 2 stk. trykluftbremsekoblinger monteret under bufferplanken med en placeret på hver side af koblingen. Vogne med trykluftbremseledning kendetegnedes endvidere med den internationalt godkendte markering for trykluftbremseledning, nemlig i hvert gavlhjørne en lille hvid firkant. Hverken i tekst eller på billeder har der kunne føres bevis for anvendelsen af en skrubremse eller udvendig håndbremse. Dette er dog ej heller bemærket i DRM.
Så modellen blev udstyret med trykluftbremseslanger samt en vakuumbremseslange, da vakuumledningen endnu ikke er fjernet helt på min model. Trykluftbremseslanger er fra Märklin og Vakuumbremseslange koblinger fra ”Spur 1 Werkstatt”, som desværre nu er lukket.
Lys
Ambulancevognene – alle typer – var indledningsvis kun udstyret med gas-lys, altså ikke petroleum eller elektrisk. Årsagen til gas belysning var nok den, at der var længere brændtid til rådighed og at gaslys gav et meget klart lys. På tegning HG 165b er anført at gaslys systemet var det svenske ”System Dalén” (med det svenske firma AGA som leverandør). Da jeg ikke kendte til dette system og slet ikke, hvordan det var installeret og virkede, fandt jeg vejledninger på ”Jernbanearkivalier” ( DSB Belysning (jernbanearkivalier.dk) ). Men hvor anskaffedes delene og hvordan så de ud. Ved søgning på internettet kom jeg frem til et lille svensk MJ firma, der blandt andet fremstillede dele i 3 D print (blandt andet til gasbelysning) til modeljernbanen i alle størrelser. Det er Wintertzone ( AGA rökhuv och sotkåpa HV-240+HV-250 (winterzone.se) ) hvorefter delene blev bestilt. Røghætter til taget, AGA 50 liters gasflasker og gasflaske monteringsbeslag. Da jeg ikke har kunnet se hvordan gasflasken er ophængt/monteret, blev gasflasken monteret på monteringsbeslaget (som på DSB damplokomotiver med AGA) og ophængt under vognkassen ovenpå det langsgående trinbræt. Ophæng under vognkassen kunne dog ses på nogle billeder af den store ambulancevogn samt på Redningsvognene. På taget er der blevet ført en gasledning langs tagryggen og med stikledninger ind til de fire røghætter. Røghætterne grå som på billederne og ledninger sorte/metal. Det skal bemærkes, at i DRM I var nogle ambulancevogne udstyrede med elektrisk belysning som supplement til gasbelysningen. Da vognene imidlertid ikke havde egenbelysning i form af dynamo, kom strømmen fra batterier fra en såkaldt ”Batterivogn” – en vogn udstyret med dobbeltbattrier. Strømmen blev ført fra vogn til vogn via elektriske kabler monteret i el-kabeldåser i gavlene. Modellen har ikke monteret el-kabeldåser i gavlene.
Færdigmontering
Vognkassen er blevet udstyret med langsgående håndlister jf. tegning og billeder. Holderne for disse håndlister er ”kedelrørsholdere” fra Tikøb Støberi. Overgangsplade og holdere (Tikøb Støberi) er monteret den ene gavl med døre og vinduer. Modsatte gavl har fået monteret opstigningstrin (ikke stige) og dertil hørende håndlister bukket i tråd. De separate vindueskanter er malede på ydersiden og på bagsiden pålimet klar plastik. Disse indsættes NÅR vognkassen er færdigmalet og litreret og afslutningsvis sprayet med matlak. Det færdige undertag har fået pålimet et trætag af tynd træfiner (WOODEN SHEETS, WWW.AK-INTERACTIVE.COM ) købt på en hobbymesse. Herover er pålimet enten fint slibepapir P 800 eller strimler af ”MICROPORE” 5cm x10m nr. 1530/5 købt på apoteket. Taget malet sort. Tagdetaljer se under Lys. Vognens på skrifter er fremstillet af ”Skilteskoven” (info@skilteskoven.dk) på bestilling og fås her ved henvendelse.
Maling
I princippet skal vognkassen jo være malet DSB 1929 nr. 1 rød (vinrød), der stort set svarer til RAL 3005 (tilnærmelsesvis) efter vognenes seneste revision under/efter den 2. verdenskrig. MEN, jeg kunne godt tænke mig, at nogle vogne stadig blev malede med den mere røde farve, som personvognsmateriellet havde FØR 1929, nemlig en RAL 3004 (tilnærmelsesvis). Det er faktisk først omkring 1950 at 1929 farveskemaet med RAL 3005 farven for alvor var blevet gennemført. Modellens vognkasse er dog malet RAL 3005 (MOTIP Autolack Acryl 41035). Undervogn (vanger, bufferplanker, hjulophæng og akselkasser) sorte. Det samme for overgangsbøjlerne ved døren i endegavlen, overgangspladen samt trinene og dets balustre på modsatte gavl. De langsgående trinbrætter samt trin under døren er alle mørktbejsede. Vinduesrammerne var jo oprindeligt ”Egetræ slebet i linolie” men senere malet DSB 1929 Nr. 4 lysebrun, der næsten var lysegul. Derfor anvendt ”Vallejo 70.916 sand yellow”. Taget mat sort (spray) og røghætterne til gasbelysningen grå. Gasledningerne på taget er malet metal.
Afslutning
Vognen er herefter fuldstændigt samlet og prøvekørt. Aksellejerne skal muligvis lige bores lidt ud for at køre mere frit.
Ved det anvendte materiale af kunststof er det anbefalelsesværdigt enten at anvende 2-komponentlim eller BOSTIK tagrendelim da almindelig plastiklim ikke binder f.eks. listerne på vognkassen. 10-sekunderlim kan også anvendes på listerne. Men generelt vær forsigtig med lim på fingre eller andet, sætter mærker og opdages først efter maling!!
God fornøjelse!!
Arne og Steff