Opbygning

Opbygning

Lidt om opbygningen af Den Translangelandgiske Jernbane – også kaldet Ny Langelandsbanen.
Et lille hjemmeanlæg i Spor 1 (skala 1:32) anlagt med et mix af Märklin, Hübner og Peco skinner, og styret med Zimo’s digitalanlæg.

NLB_001

Anlæggets ‘understel’ blev opbygget i tre etaper, først den grønne, så den røde, og til sidst den blå.

Anlægget er opbygget som en rammekonstruktion i 90 X 21 mm. fyrretræ, der er boltet fast i væggene, samt står på 50 X 50 mm. fyrretræsben. Toppladen er 12 mm. spånplade.

December 2007:

Første etape:

NLB_002
Anlæggets højde blev, efter længere tids forhandlinger mellem stadsarkitekten og banedirektøren, sat til 100 cm. over gulvet.

NLB_003
Rammekonstruktionen på første etape, klar til at få monteret topplade.

NLB_004
Straks efter monteringen af toppladerne blev disse spartlet og malet brune. Den brune farve giver en god baggrund under opbygningen, men bliver selvfølgelig dækket med landskab en gang med tiden.

NLB_005
Da det jo nu var første etape, kunne det kun gå for langsomt med at prøve at få lagt nogle skinner på!

Anden etape:

NLB_006

NLB_007
Det var jo bare ‘straight forward’ arbejde og tog ikke lang tid.

NLB_008

NLB_009
Endnu en gang fulgte banetjenesten lige i hælene på anlægsarbejderne!

Januar 2008:

Tredje etape:

Den tredje etape var lidt mere vanskelig, dels var det den største, dels skulle den jo have ‘dråbeform’ og sluttelig skulle den stå frit i lokalet.

NLB_010
Arbejdet begyndte i gulvhøjde, hvor der blev målt, beregnet, ‘fintænkt’ og mærket op så rummet kunne udnyttes bedst muligt.
Efter optegning og udskæring af pladerne, var det bare med at “komme der ud af”.

NLB_011

NLB_012
Her kan man igen se hvor roligt den brune farve gør helhedsindtrykket.

NLB_013

NLB_014
Igen fyldte “banebørsterne’  hurtigt den ledige plads op.

Etape 3½ – den sidste stump:

For at udnytte pladsen bedst muligt, og for at give anlægget nogle bløde former kom der endnu et lille stykke plade på.

NLB_015

NLB_016

Dermed var anlægges opbygning afsluttet, og skønt der hele tiden havde været fulgt op med skinnelægning, så var det først nu at det rigtig sjove skulle foregå. For hidtil havde der blot været tale om midlertidig skinnelægning med standard skinner og sporskifter fra Märklin’s radius 1020 program.

Den endelige sporplan skal opbygges med meterspor, samt sporskifter med større radier, så kørsel med skruekoblinger bliver mulig.

Sporplanen bliver med en endestation (Arnborg) på den første del af anlægget (op mod bagvæggen), her skal der udover stationen med 2 – 3 spor foran være remiseområde, depotspor, pakhus samt lidt industrispor.

Ude på strækningen kommer der en mellemstation (Lisenbro) med krydsningsmulighed. Bag stationen bliver der opbygget et by miljø, som udover at pynte på anlægget også tjener som adskillelse så man ikke ser ‘dråben’ som en rundbane.

Derudover kommer der ude på strækningen også et trinbræt (Broløkke) samt et læssespor med både side- og enderampe.

De enkelte elementer på anlægget vil blive beskrevet herunder i takt med at tiden tillader det, og der sker fremskridt med dem:
Arnborg station
Sporene omkring Lisenbro
Lisenbro by
Broløkke Trinbræt
Broløkke Godsrampe
En lille bakke med en skov på
Støttemur

 

 

 

Skriv en kommentar

Annonce