I forbindelse med en sporudretning på “Broløkke trinbræt – modul 1” blev det nødvendigt at indsætte endnu et modul i “Broløkke trinbræt” modulrækken, da dette modul blev indsat mellem modul nummer 1 og nummer 2, var det jo naturligt at kalde det for “Broløkke trinbræt – modul 1½”.
Men retteligt burde modulet have heddet “Røjlevejen trinbræt”, da det fremover kommer til at lægge plads til netop dette trinbræt fra Langelandsbanen.
Med stor velvilje fra Holger B. D. Sørensen (Hedehusene) kan vi her vise tre billeder fra Røjlevejen trinbræt, de er alle taget den 9. september 1962, altså kort tid inden Langelandsbanen lukkede.
August 2017:
Med modulet på plads mellem modul nummer et og to, kunne sporføringen foretages, og heldigvis kunne den lille bakke der blev fjernet på modul 1 genanvendes her på modul 1½.
Man har da lov til at være heldig, bare en gang i mellem!
Set i et lidt større perspektiv ser det således ud med start på modul 1 (set syd fra).
Set fra modul 2 ser det således ud.
For at få modulet til bedst muligt at afspejle virkelighedens Røglevejen trinbræt, bliver det nødvendigt at skære et stort hul i modulet bag selve perronen til trinbrættet, så skråningen kan simuleres bedst muligt.
På Erik V. Pedersen’s hjemmeside (EVP.dk) der dækker stort set alle jernbaner i Danmark, er der naturligvis også omtale af Langelandsbanen, og i afsnittet der omhandler Røjlevejen trinbræt er der blandt andet nedenstående tegning.
Ud fra Erik V. Pedersen’s tegning fremstilles trinbræt bygningen, og kombineret med billedmaterialet selvfølgelig også selve perronen.
Bygningen bliver fremstillet i 3 millimeter fyrretræ, mens skydedør og vindues rammer er udført i forskellige stumper trælister fra brokkassen.
Glideskinne samt rulleophæng til skydedøren fremstilles af i 0,8 millimeter zink.
Som det ses på billederne, mangler der stadig at blive lagt tagpap på venteskuret (som her midlertidigt er er taget i brug som portvagt skur ved en godsrampe).
September 2017:
For at få landskabet ved Røjlevej trinbræt til at ligne virkeligheden, var første skrid at skære det store hul bag perronen.
Langs med hullet og tværs hen over både modul og skinner blev selve Røjlevej anlagt. Vejbanen er fremstillet af 5 millimeter KapaFix og malet grå med Faller’s Strassenfarbe.
Anlægsafdelingen kom herefter med træet til perron kanterne, så dette kunne prøve lægges, inden det skulle sende til imprægnering på Colstrups Fabrikker.
Samtidig med at træet blev kørt væk, påbegyndtes ballastering af sporet, samt monteringen af den lille bakke der tidligere blev fjernet fra modul 1.
Herefter blev arealet rundt om bakken og langs med sporet ‘jordet’, og de ny imprægnerede perronkanter lagt ud igen.
Tiden kom nu til at montere ny bund i det store hul, samt til at fylde mellemrummet ud mellem perron træværket.
Bunden blev lavet af 5 millimeter KapaFix, og opbygningerne til de små bakker i 10 millimeter KapaFix. Her kunne lige så godt have været anvendt flamingo, men nu var KapaFix’en på lager, så det var nemmest. Det vigtigste i denne forbindelse, er bare at vælge et let og stabilt materiale, så ikke modulet bliver for tungt.
For at få hele området til at fremstå jævnt i overfladen, lukkes hele herligheden inde i lim vædet avis papir. Her opnår man det flotteste resultat, hvis man bruger små stykker avis, da det sikre mindst mulig folder i papiret.
Som udgangspunkt bruges 2 gange 2 centimeter stykker. som dyppes i en opløsning af hvid snedkerlim og vand tilsat et par dråber opløsningsmiddel. Opløsningen skal have konsistens som sødmælk.
Bemærk tørretiden kan være meget lang, nemt op mod et døgns tid, alt efter hvor tykt et lag man har opbygget.
Når hele herligheden er plastret til med avispapir er det tid til at male med en bundfarve, eller for den sagsskyld flere farver for variationens skyld.
Når malingen er tør, kan man fortsætte landskabsopbygningen, og her startede vi med grusning af indersiden af sporet, samt fyldningen på perronen.
Oktober 2017:
Landskabsarbejdet fortsætter med græs rundt om bakken og hen langs sporet, samt jord og græs langs vejen. Enkelte buske spirer også frem.
For at kunne ‘jorde’ skråningen bag perronen pænt, var det nødvendig at have hele moduler vippet 45 grader!
Med modulet tilbage på ret køl, kunne GrassMasteren komme på arbejde igen, og her blev der bruget græsfiber i forskellige farver, samt i både 6 og 12 millimeters længde, for at opnå et tilpas broget resultat.
Gelænder stolperne langs perronens bagkant blev herefter fremstillet i 0,8 millimeter tagrende zink, og selve gelænderet i 1 millimeter pianotråd.
Til at holde døren i venteskuret på plads, når vinde blæser, blev der gravet en stolpe ned i perronen.
Efter montering af hjemmelavet stopsignal i træ, blev gelænderet malet sort og limet på plads.
Der levende hegn bag perronen blev plantet, og det fik følge at lidt flere buske rundt omkring på modulet, så nu begynder det at ligne virkelighedens Røjlevejen trinbræt.
Det nu næste færdige resultat af vores modul med Røjlevejen trinbræt, sammen lignet med Erik V. Petersens (EVP.dk) billede fra 1962 – billedet der hele tiden har været vores store inspirations kilde.
(Det er Erik V. Petersens billede øverst, og vores modul nederst!)
Første tog:
Sidst i oktober måned blev Røjlevejen trinbræt så endelig indviet, og de rejsende stod spændt klar, for at vente på første tog. Og de kom ikke til at vente længe, inden Langelandsbanens motorvogn M4 kom brummende ind på perronen med kurs mod Søndenbro og endestationen Bagenkop.
Broløkke trinbræt – moduloversigt:
Modul 1 – sydligste modul – strækningsmodul med tilkobling til Søndenbro
Modul 1½ – Røjlevejen trinbræt
Modul 2 – strækningsmodul
Modul 3 – Magleby broen
Modul 4 – sydlige indkørsel
Modul 5 – Broløkke trinbræt
Modul 6 – nordlige indkørsel
Modul 7 – nordligste modul – strækningsmodul mod udfletning til Rudkøbing og Spodsbjerg
Retur til Broløkke trinbræt præsentationen
Retur til Langelandsbanens Venner’s velkomstside