Metal karrosseri til Frichs firkantede

AHJ ML 5203

Det er efterhånden lang tid siden Arild Tangerud fra Proinor præsenterede sine modeller af Frichs firkantede lokomotiver, der helt i firmaets ånd er fremstillet af træfiner i forskellige tykkelser og kvaliteter.
Nu kommer der så en mulighed for at få yderbeklædningen og tagene beklædt med rigtig metal.

Jan og Steen fra SignalhytteN lavet tegninger til tre forskellige lokomotivoverdele, bestående af sider, gavle og tag, samt en god portion detaljer så som ‘kasketskygger’, trin, luger, spejle, fabriksplader og litreringsplader. Det er naturligvis lidt forskelligt fra model til model hvad der følger med, da de jo ikke er ens.

Metal karrosse byggesættene er fremstillet som ætseark i 0,4 millimeter nysølv, som efter udklipning loddes/limes sammen og monteres uden på den indvendige vognkasse fra Proinor.
Her skal det lige bemærkes, at der for at lokomotiv overdelen får den rette størrelse, skal lægges en 0,5 millimeter finer (eller lignende) på begge sider af den indvendige vognkasse fra Proinor.dk!

Tagene er fremstillet således, at tagkølerne fra Proinor kan benyttes, ligesom hele undervogn og mekanik fra Proinor skal/kan benyttes.

I galleriet herunder ses den første prototype til AHL ML 5203, som blev leveret uden tag i metal. Den opmærksomme læser vil sikkert bemærke, at den er lidt tykmavet, men det skyldes udelukkende, at vognkasse endnu ikke er limet fast.
Bemærk at der udover de dele der var med på ætsearket, også er der monteret gelænderholder, andre messing dele samt horn i enderne som man selv skal levere, desuden er der monteret lanterner, toplygte samt koblingskrave fra Tikøb Støberi.

De tre udgaver som nu kan bestilles er:
Aalborg Hadsund Jernbane’s AHJ ML 5203 der også kan bestilles som Odsherreds Jernbane OHJ 40.
Pris: 1.000,00 dkr.

Til Lollandsbanen kan man vælge mellem to numre, LJ M 8 samt LJ M 9.
Pris: 1.250,00 dkr.

Sidste skud på stammen er fra Hillerød Frederiksværk Hundested Jernbane (Frederiksværkbanen), der bliver repræsenteret med HFHJ M 10.
Pris: 900,00 dkr.

Priserne er med forbehold for eventuelle Brexit prisstigninger, ætsearkene skal bestilles senest den 14. februar 2022, for at komme med i forårsleverancen!
Ætse arkene fremstilles kun ved forudbestilling, det bliver ikke lagervarer!

For bestilling af ætseark samt betaling af depositum, send en e-mail til Jan Wilken.

På sigt kommer der yderligere en mulighed for at pynte på sin/sine Firchs firkantede lokomotiver, da der går vedvarende rygter om, at Kim Møller fra Tikøb Støberi er på tegnebordet med blandt andet støbte rammesider med ophæng, lejer, fjeder og sandkasser til nogle af disse maskiner.
Ligeledes påtænker Kim Møller at fremstille støbte tagkølere.

Tikøb Støberi løsdele
I forvejen har Kim Møller både lanterner, toplygte, fløjter, koblingskraver samt kurvepuffer i sit sortiment.

Kommentar til “Metal karrosseri til Frichs firkantede

  1. Hej.

    Vi håber at i alle har det godt og at i stadigvæk nyder vores fælles hobby.

    Vi har nu fået de endelige priser fra Piers Ranger i Skotland.

    Og på trods af varslede prisstigninger grundet Brexit og Covid-19 har Steen forhandlet sig til at vi får denne bestilling til aftalte pris.

    Hvilket betyder at priserne er som vi tidligere har meldt ud.

    Og er som følgende:

    HFHJ M 10.
    Pris: 900,00 dkr.

    AHJ ML 5203 /OHJ 40.
    Pris: 1.000,00 dkr.

    LJ M 8/LJ M 9.
    Pris: 1.250,00 dkr.

    (Forventet prissting er mellem 10-15% på næste bestilling.)

    Vi forventer at afgive ordren i løbet af denne uge og beder jer derfor om at meddele hvis i alligevel ikke ønsker jeres bestilling. Hvilket vi respekterer 100%. Sættene er hjælp til selvhjælp, men som i ser hos Arne Nielsen bliver det et flot resultat.

    Vi glæder os meget til at kunne levere sættene til jer.

    Venlig hilsen
    Steen & Jan
    SignalhytteN

Skriv en kommentar

Annonce