Ny BR 78 damplokomotiv fra Marklin i flere versioner

Foto: Märklin

Märklin har i mange år haft stor succes med deres BR 78 damplokomotiv, der både har været solgt alene, og som en del af det store startsæt.
Men nu har Märklin åbenbart følt at det er tid til en opdateret version af BR 78 damplokomotivet, eller rettere en helt ny konstruktion af deres BR 78 damplokomotiv.

Det nye BR 78 damplokomotiv har både chassis, kedel samt førerhus støbt i metal, hvor det kun var chassiset på forgængeren der var støbt i metal, her var kedel og førerhus støbt i plast.
Ligeledes er gangtøjet blevet spinklere og mere elegant at se på, og det omstilles ved skift af kørselsretning med servomotorer.
Modellen er udstyret med nyeste generation Mfx dekoder, der udover kørslen også styrer både lyd og dampfunktioner.
Bagerste kobling er med TELEX funktion, og der er skruekobling foran.

BR 78 damplokomotivet leveres i fire forskellige versioner:
En epoke II2 (#55072), en epoke III (#55077) samt to epoke IV udgaver (#55074 og 55075), med henholdsvis to og tre domer som de hører modellen til.

Vejledende pris (pr. den 2. april 2018) ifølge Märklin er 2399,998 €uro, uanset hvilken version man vælger.

Skriv en kommentar

Annonce